Cykeltræning,  Ferie,  Girona,  Udvalgte indlæg

Vel ankommet til Girona

Så kom vi til Girona!

Turen herned gik helt uden problemer.

Nikoline havde fået hjælp af en sød veninde til at hente nøglerne til lejligheden for os, da vi først ankom til Girona ved midnatstid.

Vi blev dog en smule udfordrede da vi kom til den bygning vi skulle bo i og det gik op for os at vi ikke vidste hvilken lejlighed i opgangen vi skulle bo i!

Hvad skulle vi gøre her kl. 00.30..

Nikoline kiggede mails igennem for at se om ikke der var en med den eksakte adresse i.

Hun fandt ikke noget.

Så tjekkede vi billederne af lejligheden for at se om vi kunne spore os ind på lejligheden måtte ligge ud fra hvad man kunne se ud af vinduerne på billederne.

Herefter prøvede vi os frem med den postkasse nøgle som vi også havde fået udleveret.

Til al held lå der et brev i postkassen, og på det stod den eksakte adresse som oven i købet bekræftede de konklusioner vi havde gjort på baggrund af undersøgelsen af billederne 😉

Så kom vi endelig ind i lejligheden og kunne komme i seng.

Kl 01.30 sagde vi godnat!

Vores første tur på cyklerne i Girona var virkelig fin!

Vi fandt turen på ridewithgps.com og den tog os ind i en masse små byer med de fineste gamle gader.

Derudover blev det også en vældig blæsende omgang!

Vi havde gjort vores research og vidste at vinden kom fra nord og at det ville blæse omkring 6 m/s.

Vi blev rigtig glade for at vi valgte at køre en tur ud i modvinden, for da vi kom ud mod kysten viste det sig at det altså kun var omkring Girona det skulle blæse 6 m/s.

Ude ved kysten blæste det nemlig 11 m/s!

Men der var nu stadig rigtig flot.

Den stærke vind betød da også at vi kom hjem i en vældig fart. Det var meget rart 🙂

Vi fik en tur på 107 km og 800 hm i dejlig sol.

Mange hilsner

Nikoline og Line

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *