Tour de Paris

Tour de Paris – 6. Etape

Sjette etape.

Så kom der højdemeter på!

Vi startede dagen med at cykle 38 km, for at komme ud til bakken i Huy – Den berygtede Mur de Huy 😉

Bakken er ellers egentlig ikke en del af ruten, men et tilvalg man kan gøre, hvis man har mod på det.

Og det havde vi! Alle fra min gruppe kom op af bakken.

Alene det at kunne cykle op af den bakke er en kæmpe præstation, så her kørte alle i deres eget tempo. Der var ingen grund til ræs!

Da vi stod på toppen, var der en der foreslog om ikke vi skulle tage den en gang mere..

Der blev grinet lidt, men så kiggede jeg på Jesper (den ene af de tre gange Jesper der er i gruppen) og sagde, at hvis han gerne ville køre den igen, så havde vi tid til det.

Og jeg skulle nok køre med ham!

Så det blev til at Jesper, Søren og jeg tog en tur mere.

IMG_1850

Jeg kan virkelig mærke at al min træning har givet pote. Bakken virkede slet ikke så hård som sidste år!

Resten af dagen stod på en masse højde meter! Dem kørte vi alle i vores eget tempo, og mødtes og samlede gruppen ind i mellem.

Som turleder følges jeg selvfølgelig med bagerste mand, og resten af gruppen får besked på at vente på os når vejen deler sig, og de kan være i tvivl om, hvilken vej de skal. Det fungerer rigtig godt.

IMG_1847

Vejret var fantastisk, og det var meget varmt.

Hele etapen var på 154 km og ca. 2200 hm.

Det var nu en dejlig dag 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *