Søndag d. 17/4 skulle jeg deltage i Ronde van Borum, der bliver afholdt af Altomcykling.dk. Et motionscykelløb på 74 km, 10 omgange af 7,4 km med ca. 100 hm. pr. omgang. Det bød på nogle skarpe sving, en masse op og ned og ikke mindst, en tur op over Borum Eshøj.

Inden løbet havde jeg været ude og prøve ruten nogle gange, og vidste at den var rigtig hård.

Søndag morgen så vejret rigtig kedeligt ud.. Det regnede og blæste rigtig meget.

Line og jeg trak den lidt med at køre hjemmefra, for ikke at skulle være for længe ude i regnen.
… men faktisk blev det slet ikke så slemt. Det havde regnet af inden løbet startede. Godt nok blev vinden ved med at suse godt og grundigt.

Løbet blev skudt i gang, og første runde ud af de 10 blev kørt med masterstart, det vil sige med en førerbil foran.

13051481_963149207132547_1607362346328178062_n

Første gang vi ramte den hårde bakke, Borum Eshøj, blev jeg klar over at jeg havde begået en fejl.

Godt nok var jeg på cykel ud til startstedet, ca. 14 km, men i mellemtiden havde jeg fået kolde ben igen. Det kunne mærkes på bakken!

Jeg kunne desværre ikke rigtig sidde med op over bakken, da mine ben føltes som bly!

Faktisk var det først på tredje omgang, der kom hul igennem til benene.

Line lå rigtig godt i en god gruppe af mænd, foran mig. Jeg kunne faktisk mere eller mindre hele tiden se det lille felt foran mig.

Men på grund af bakkerne og vinden, kunne jeg simpelthen ikke køre dem op selv.

Jeg fik ikke rigtig nogen at følges med rundt. Jeg lå lidt sammen med en enkelt eller to af gangen, men der kom desværre ikke rigtig flow i det.

Og så skete det. Ude på 6. Omgang punkterede jeg. Optimistisk, som jeg nu havde være på trods af vejret, havde jeg ikke puttet slange og pumpe i lommerne, og måtte derfor stå af og begynde at gå tilbage til målområdet.

Jeg var da så heldig at blive samlet op af en flink dame i bil, der alligevel skulle til målområdet, så jeg blev da fri for at gå hele vejen 🙂

Det var rigtig ærgerligt at mit løb skulle slutte på denne måde, men det er jo ’part of the game’

Løbet var skide sjovt at være med i, og det tog mig lang tid at acceptere at jeg ikke gennemførte.. Jeg må prøve igen næste år 😉

 

Line endte med at blive hurtigste dame – som jeg for øvrigt fuldt ud havde forudset 😉

13001252_10153575725498061_2730569818530036798_n

Ud af de ca. 200 tilmeldte, var der 7 kvinder. Vi var 5 kvinder fra Kvinderdercykler.

Løbet er af den slags hvor alle kan være med! Det er helt sikkert et hårdt løb, men da man skal køre omgange er det (efter min mening) nemmere at overskue.

Det er også et meget publikumsvenligt løb, da der hele tiden er nogen og heppe på 🙂

Det kunne være rigtig fedt med endnu flere kvinder næste år! 😀

12974271_10207570868044264_6239849159042788576_n

Cykelløb Kvindecykling

Hold nu op hvor her jeg haft travlt på det seneste..

Jeg har haft travlt med flytning, hvilket egentlig ikke er specielt spændende, men har taget en del af min tid.

Det rigtig spændende, har været weekenden, som har stået på cykelløb.

Mine første licenscykelløb!

UM_IMG_0495

Det første var lørdag i Hjørring, hvor vi skulle køre 3 omgange á 21 km, i alt 63 km.

Vejret var overraskende godt, årets varmeste dag! Og vinden var ikke særlig hård.

Jeg kører i Dame B klassen, og vi kører sammen med H60 og H70, og i lørdags var vi 5 damer til start.

Der blev lagt hårdt ud fra start, og med det samme fik jeg pulsen helt op i det røde felt..

Jeg holdt på, og kom hele vejen rundt på første omgang, sammen med feltet.

Da vi kom ud på anden omgang, gik der ikke længe før vi blev overhalet af A feltet.

Omkring 100 ryttere, biler og motorcykler. Ret kaotisk.

Vores felt blev strukket langt ud, og da vi slap fri for A feltet, begyndte de at køre til og rykke hurtigt, for at nå de forreste i feltet.

Det kunne jeg ikke hamle op med, og jeg blev sat..

Jeg kørte alene ind til målstregen, og besluttede at jeg ikke ville køre sidste omgang.

Det kom jeg til at fortryde! Så jeg var slet ikke i tvivl om, at til løbet om søndagen, skulle jeg gennemføre!

UM_IMG_0500

Søndag var vejret helt modsat.

Det var koldt, og meget blæsende!

Vi skulle igen køre sammen med H60 og H70 rytterne, men i dag var vi 7 damer til start. Og vi vidste at vi ville komme til at kæmpe om pladserne i vinden.

Allerede 200 meter efter starten var gået, skulle vi dreje til højre og kom ud i en virkelig kraftig sidevind.

Det var hårdt arbejde at holde på, for der blev kørt virkelig stærkt i den hårde vind.

Da vi var nået halvvejs rundt på den 17 km lange runde, kom jeg til at sidde bag en H60 rytter der gav slip fra feltet. Han kiggede på de tro ryttere han havde liggende bag sig. En anden H60 rytter og mig. “De kører godt nok stærkt, vi skal jo køre langt i dag” sagde han. Jeg gav ham ret, og vi begyndte et samarbejde, hvor vi alle tre hjalp hinanden i vinden.

11155102_757774181008062_4938281543678719507_o

Jeg tænkte, at hvis vi kunne holde en fornuftig fart sammen, og feltet måske i mellemtiden satte farten ned, så kunne vi nå tilbage til de andre.

Den plan røg så direkte i vasken da vi nåede målstregen første gang, og de to herrer stod af!

Så var jeg alene med vinden.. Øv!

På anden omgang kørte jeg mere eller mindre hele omgangen alene.

En kort distance kørte jeg sammen med en U17 rytter, man han rykkede hurtigt fra mig da der kom en anden gruppe han kunne køre sammen med.

På tredie omgang møder jeg endnu en U17 rytter, han kører langsomt, og venter på mig. Han vil tydeligvis gerne have en at følges med.

Vi får et samarbejde op og køre sammen. Det er rart ikke at være mutters alene i den hårde vind.

Vi ender med at køre halvanden omgang sammen, da han manglede lige så meget som mig.

Vi var bare begge to rigtig godt tilfredse med at gennemføre!

På trods af det hårde løb, og det faktum at jeg mere eller mindre kørte alene, så fik jeg faktisk en 4. plads!

Det har været rigtig sjovt at køre cykelløb, og jeg stopper helt sikkert ikke her.

Men lidt mere træning og noget mere erfaring, det har jeg uden tvivl brug for! 🙂

Cykelløb

Da jeg vågnede til morgen, kunne jeg høre hvordan det ruskede udenfor.

Hold da op en vind!

Jeg var liiiige ved at beslutte mig for at blive hjemme fra cykeltur, men nu havde jeg jo sagt at jeg ville komme til tømmermands tur i FCC, så jeg skulle altså afsted!

Hvordan ville det ikke også se ud, hvis jeg startede 2015, som skal blive mit store cykel år, med at springe træningen over..

Den gik ikke!

Og så slet ikke på grund af en smule vind.. Jeg havde jo ikke engang tømmermænd!

Jeg brugte nemlig min Nytårsaften på sofaen, med timevis af gode film på Netflix 🙂

Der mødte en pæn stor gruppe op, på P-Pladsen ved Cykelservice, og en god blandet flok.

Vi kørte en rigtig god tur på 1t 40min og 33 km, med en masse indlagte intervaller, hvor dem der havde behov for det, kunne komme ud og få strukket benene ud.

Så nu er jeg faktisk godt brugt 🙂

En dejlig tur, med en masse hård modvind på vej ud, og dejlig medvind på vej hjem!

IMG_1465

Da vi nåede tilbage til Cykelservice, tilbød cykel Kai, at vi kunne komme med ind og få rengjort vores cykler.

Men det var jeg simpelthen den eneste der sagde ja tak til.

Jeg ville hellere end gerne slippe for at stå hjemme med en spand vand og en børste 😉

Så nu står min cross cykel og er pæn og ren.

Spulet, blæst ren og smurt!

Tak til Cykel Kai! 😀

Cykeltræning

Lørdag d. 4 oktober stod den på DGI Gran Fondo Munkebjerg.

Vejret var super lækkert, taget årstiden i betragtning!

Løbet var lagt på en rundstrækning på 40 km, med start ved Comwell Kellers Park i Brejning. Runstrækningen gik på nogle, for mit vedkomne, meget velkendte veje, og inden vi kom tilbage til mål, skulle vi en tur ned af golfbakken, og op af munkebjergbakke.

Min far og jeg havde meldt os til 120 km, måske var det i virkeligheden mest mig, der havde lokket min far med ud på den lange tur 🙂

Efter starten gik, kom min far og jeg afsted med en gruppe der kørte i et pænt tempo. Vi fulgte dem hele vejen til munkebjerg, som vi nåede med et snit på omkring 34 km/t.

Der var en god vind ude på ruten, omkring 12-14 m/s. Og vi startede ud med mod og sidevind.

Da vi ramte munkebjerg, blev gruppen vi lå i, sprængt.

Min far og jeg bestemte os for at tage den lidt mere med ro, og vi fik samlet en lille gruppe, og fik sat et rulleskifte igang.

Da vi nåede munkebjerg anden gang, blev gruppen igen delt. Og da vi fik samlet en lille gruppe igen, var der nu kun fire mand tilbage

Min far, to århusianer og jeg. Så det må være tre mand, og en kvinde 😉

Den ene af århusianerne, stod af efter anden omgang.

Så var vi tre tilbage. Vi tre fulgtes rundt på den sidste omgang.

Da vi nåede munkebjerg tredje gang, var vi rigtig godt trætte!

Min far sagde til os, at vi skulle bare køre. Så den sidste århusianer, Brian, og jeg kørte sammen i mål, hvorefter min far kom ind, 3 minutter efter os.

Det var et virkelig godt løb. Vel arrangeret, og rigtig godt med trafik poster i sving, og når vi skulle krydse veje. Desuden var ruten, på nogle stykker, ensrettet. Men vi skulle selvfølgelig stadig passe på trafikken.

Det var trods alt stadig et motionsløb.

Der blev, for mit vedkomne, ikke sat nogle rekorder i dag. Det var der ikke overskud til, i benene 😉

Men jeg vandt da min klasse! Ja, faktisk blev jeg bedste kvinde på 120 km!

… Der var nemlig kun mig

Hm. Jeg havde håbet at flere kvinder ville med på den lange tur.

Sådan en sejr, er næsten for nem.

Herunder ses et billede af mig, på første tur op af munkebjerg.

Foto taget af Uggi Kaldan // altomcykling.dk

10630634_301582120043713_1105933404652502861_o

Nå ja! Så var der også lodtræknings præmier efter løbet.

Både min mor og jeg vandt! 🙂

Vi vandt begge et sæt løse ærmer, og et sæt løse knæ fra GripGrap.

Rigtig fine præmier!

Cykelløb