Min plan for idag, var at jeg ville ha en god lang træningstur med min far. Vejret så dog ud til ikke at være helt enig i mine planer, og jeg gider altså ærligtalt bare ikke at køre ud i regnvejr!

Da jeg havde spist min frokost kl. 13, to skiver nøddebrød med hjemmelavet æggesalat, pakkede jeg cyklen sammen og kørte til Middelfart for at få mig en cykeltur med min far og mor.

Det blev en rigtig god tur, og heldigvis blev vi kun meget lidt ramt af regn. Vi fik trænet nogle gode intervaller, benene var med mig i dag. Det er virkelig rart endelig at mærke at det går den rigtige vej! Det har været lidt trægt de sidste 14 dage, da jeg lige har gået med armen i gips i et par uger..

Til slut besluttede vi os for at vi ville ta en afsluttende omgang på Post Danmark Rundt 2014 enkeltstartsruten, som bekendt bliver kørt i Middelfart. Det er en rigtig god rute, med tre gode stigninger. På vores vej rundt, kunne vi konstatere at vi håbede på, at kommunen ville lægge ny asfalt inden d. 9 august. Hvis nogen som helst skal ligge og køre en 50-60 km/t på den rundstrækning, så er der helt sikkert et par huller der bør lappes.

Da jeg kom hjem, havde været i bad, og fik lavet min aftensmad, var det pludselig 6 timer 53,5 km og godt 1000 forbrændte kalorier siden jeg sidst fik noget at spise. Og jeg var ikke ved at dø af sult! Det er da bare en ufattelig dejlig fornemmelse, ikke at være ved at falde om af sult efter en træningstur 😉

regnvejr

Cykeltræning

Kender du den der “Jeg-skal-bare-spise-nu-eller-jeg-kunne-slå-ihjel”sult?

Det gør jeg! Jeg var typen der kunne sætte uret efter min mave, når den begyndte at rumle vidste jeg hvad klokken var. Morgenmad kl. 9, frokost kl. 12, mellemmåltid kl. 15 og aftensmad kl. 18. Og ikke et minut senere!

Jeg skriver “var” fordi at jeg rent faktisk er kommet af med dette mønster. Hvilket jeg aldrig troede ville ske, for sådan var det jo bare.

Jeg havde hørt om det her LCHF, low carb high fat, men jeg troede simpelthen ikke på at det kunne være godt at spise så meget fedt. Jeg har jo som alle andre hørt om hvordan man skal holde sig fra fedtet, for at slippe af med de ekstra kilo, og jeg har prøvet så godt som alle low carb, low fat, low everything kure. Med det resultat, at godt nok har jeg tabt kilo, men jeg har også været sulten, levet på kedelig, smagsforladt og uinspirerende mad, og været total tømt for energi.

Men det korte af det lange er at i midten af januar 2014, besluttede mig for at gå all ind på at få prøvet det her LCHF af. Det fortrød jeg ikke! Lige med det samme oplevede jeg at min sult forsvandt, mit konstante fokus på mad forsvandt, mine humørsvingninger forsvandt (til glæde især for mine kollegaer) og jeg så pludselig mig selv spise rigtig mad, fyldt med smag, fylde og mæthed. Det er da næsten for godt til at være sandt! Men rent faktisk opdagede jeg pludselig at jeg fandt en kost som jeg gjorde, at jeg faktisk lod vægttabet komme i anden række. Jeg har det lige pludselig godt, hele tiden! Ingen humørsvingninger på grund af lavt blodsukker, ingen akut sult, ingen rumlen i maven og dårlig fordøjelse, og dårlig mave.

Den her kost er kommet ind i mit liv, og den får lov at blive!

Så poppede det næste spørgsmål snart op: “Kan man overhovedet racer cykle på en kost helt uden kulhydrater?”

Og til det vil jeg svare ja! Jeg har fundet ud af at jeg selvfølgelig ikke skal udelukke kulhydraterne fuldstændigt, og leve på striks LCHF, men jeg har besluttet mig for en liberal udgave hvor jeg, når jeg cykler meget, drikker mælk, spiser en kartoffel i ny og næ, og har (sukkerfyldt) energidrik i flaskerne når jeg træner. På den måde sørger jeg for at få fyldt glykogen depoterne i mine muskler op, og få en god restitution.

Her på bloggen kan du følge mit liv med LCHF og cykling. Jeg vil fortælle om mine op- og nedture, mine oplevelser og dele min kost og træning med dem der har lyst til at høre om det. Det jeg gør er det jeg kan mærke er rigtigt for mig og min træning. Vægttab kommer ikke i første række, men derimod mit eget velbefindende.

Det vigtigste er da i sidste ende at have det godt! (også selvom det måske betyder et par ekstra kilo på vægten).

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Ikke kategoriseret