I går kørte vi Brejning Bakkeløb.

Som jeg har fortalt om tidligere, vandt jeg en holdbillet i en konkurrence på facebook. Så var jeg jo nødt til at deltage!

Vi var et Kvinderdercykler hold. Marianne, Line, Maria, og jeg.

13119760_10209337445061183_8106735440141136810_o

Løbet startede kl. 11, og vi skulle køre 132 km. Vi skulle op af Munkebjerg ikke mindre end 3 gange! Det har jeg som sagt prøvet før, og ved at det er en rigtig hård omgang!

Vejret var helt fantastisk! Efter en hel uge med dårligt, efterårs og vinter vejr, var det utrolig dejligt at se frem til et helt løb i solskin og ikke al for meget vind.

Da løbet blev skudt i gang, startede vi ud med en fornuftig fart.

Der kørte hurtigt et stort felt af sted, som kørte hurtigere end os. Vores hold lå i spidsen af det andet felt.

Her var der ikke særlig mange der var villige til at bidrage til arbejdet, så det blev hurtigt os damer der lavede en del af arbejdet.

Da vi gjorde tegn til at dem der lå bag os gerne måtte træde frem og trække lidt, var der en del der faldt fra og vi blev hurtigt en mindre gruppe.

Vi var klar over at når vi ramte Munkebjerg bakken første gang, ville vi nok blive splittet fra de stærkere herre vi kørte sammen med.

Vi havde aftalt at vente på hinanden på toppen af bakken, og køre vores eget tempo op af bakken. Der var ikke nogen grund til, at dem der var svagest på bakken skulle køres helt ud for at følge med de andre.

Vi var et hold og ville køre sammen som et hold.

Da der var en bakkespurt på bakken, kørte vi alle sammen selvfølgelig det vi kunne i håb om at vinde. Hvert fald den første gang 😉

Jeg kan lige så godt afsløre med det samme, at Line vandt bakkespurten!

13118954_10209337531503344_7200486135700851710_n

Efter første omgang var vi en lille gruppe på os fire piger, Henrik, Mariannes mand og en sjette mand, der gerne ville køre sammen med os.

Vi kørte stadig godt til, og jeg måtte virkelig grave dybt. Måske er jeg i virkeligheden ikke rigtig i form til at køre cykelløb i 130 km!

Lige i starten af 3. Omgang gik jeg kold..

Jeg havde ikke fået spist nok, og havde ikke fået sukker nok.

Jeg meldte ud til gruppen at jeg havde det skidt, og tempoet blev sat ned. Jeg begyndte at spise og drikke, fik en masse indenbords og der gik ikke alt for længe før jeg fik det noget bedre!

Men det betød desværre ikke at jeg blev rigtig frisk. Jeg kæmpede virkelig for at komme igennem løbet, og den sidste gang på Munkebjerg måtte jeg, noget der lignede at, kravle op af bakken!

På toppen ventede Maria og Line på mig, og vi fulgtes i mål.

Vi kørte over målstregen på en lige linje, skulder ved skulder, sammen.

Det var en fed følelse at gennemføre som et hold efter at vi alle sammen havde haft vores op og nedture.

Vi endte med at blive anden bedste hold – over all!

13087751_10209337535543445_2557420837318494064_n

Godt nok endte jeg med at stå på skamlen for 2. Pladsen, men hvis det skulle ha været helt rigtig, skulle vi alle tre have stået på det trin!

13082561_10154086842454259_7141318046956086269_n

Det var fedt (hvert fald bagefter) at køre et velorganiseret, og meget udfordrende løb!

Cykelløb Kvindecykling

Her kommer lige et lille pip, på min ellers meeegeeet stille blog.

Jeg har nemlig begivet mig ud i endnu en debut, dem har jeg jo haft nogle stykker af, som jeg har skrevet om herinde.

Jeg er taget på ferie i denne uge. Aktiv ferie!

IMG_2241

Men det er ikke den slags aktiv ferie som jeg er vant til.

Denne gang er jeg taget på skiferie!

IMG_2357

For første gang i mit 26 og et halvt år lange liv.

Jeg er afsted med min kæreste og mine svigerforældre.

 

Planen er at vi primært skal stå på langrend heroppe.

De er så betænksomme at de ikke synes jeg skal rodes ud i at lære flere discipliner, når vi kun skal være her en uge 🙂

IMG_2318

Vi er i Geilo i Norge, og i dag har her været helt perfekt vejr!

Derfor blev det til en højfjeldstur, på omkring 20 km.

Det var noget af en udfordring for sådan en nybegynder som mig!

Jeg var i sneen adskillige gange.

Jeg havde en del besvær med nedkørslerne, og jeg måtte da også have skiene af og gå et par gange.

Men alt i alt var det en rigtig fint ur, hvor der både blev plads til at se på udsigt, spise madpakke og få varm kakao og vafler på en lille Café i fjeldet.

IMG_2327

IMG_2356

Nu har vi været i wellness. Pool, dampbad og sauna. Og vi er godt trætte.

Jeg er meget øm i både arme og ben, og jeg skal helt bestemt tidligt i seng i aften!

IMG_2347

Ferie

Esben havde længe snakket om, at han ville med Rolf ud og cykle. Men selvom han har en racercykel derhjemme, og har leveret nogle særdeles imponerende resultater ved Skørping rundt, så var han ikke helt tryg ved at cykle alene med Rolf. Det havde han prøvet derhjemme, og han vidste hvordan det var 😉

Så han synes det var en bedre idé at tage med på en tur, nu hvor jeg var på besøg, og tempoet derfor blev sat efter mig.

Esben havde aldrig prøvet at køre i bjerge før, så det blev da helt sikkert en rigtig spændende tur.

Rolf og Esben undersøgte, hvor man kunne leje en racer cykel, og fik arrangeret det så der var en klar torsdag morgen.

Torsdag morgen skulle Esben hente sin lejecykel, og i forbifarten bliver René spurgt om han vil med ud og cykle.

René havde aldrig siddet på en racercykel før, men han svarede hurtigt, at det ville han gerne.

Det tegnede til at blive en rigtig hyggelig tur!

René og Esben fik hentet deres lejecykler, sko og hjelme.

René lånte et sæt cykeltøj af Rolf, men 2 meter høje Esben, måtte nøjes med hans eget. Og faktisk var det, det tøj han allerhelst ville køre i.

T-shirt og hawaishorts.

Så var vi klar til afgang!

IMG_4811

Vi fulgtes sammen ud af byen, stille og roligt.

Men som jeg nok havde forventet, og som jeg efterhånden er så vant til, satte drengene mig på bakkerne. 🙂

Selv René, som var total nybegynder, med dertilhørende begynder tatoveringer, fløj afsted, og satte faktisk også Esben en gang i mellem.

Rolf var flink til at køre tilbage, og følge mig op, mens de andre pustede ud på toppen.

På et tidspunkt, kom vi til en lille hyggelig kiosk, det var vældig tiltrængt, da vi havde brug for at fylde vores vandflasker.

Det var rigtig varmt, og vi havde allerede krydset en del toppe.

IMG_4817

Her ved kiosken, ved vores lille vandstop, får Esben en fremragende idé!

Han opdager, at Rolf og jeg passer cykler sammen. Det var vi allerede klar over.

Hans idé gik ud på at vi da lige kunne prøve at bytte cykler!

Da vi også, næsten, passer cykelsko sammen, kan det faktisk godt lade sig gøre. Så det må vi da lige prøve..

IMG_4820

Se, nu blev det hele lige pludselig lidt sjovere!

Det var først gang jeg fik prøvet at køre med høj profil fælge, elektronisk gear skifte og watt måler.

På et tidspunkt hører jeg Esben der siger, at det pludselig faldt ham ind at det måske var en dårlig idé han fik 😉

Men man kan da ikke give mig sådan et legetøj, og så ikke give mig lov til at lege med det!

Desuden var det nok ikke kun cyklen der gjorde, at jeg måske lige pludselig kørte lidt bedre end Esben og René.

Vi var nået så langt på vores tur nu, at jeg så småt begyndte at få udbytte af min rutine på en cykel, som jeg f.eks. har fået af at køre lange ture under Tour de Paris, og som de to andre jo ikke havde.

Vi tog en pause i Alpine, hvor vi fik en is og en cola, så fik vi lige fyldt depoterne inden turen gik hjemad igen.

IMG_4839

Vi kom hjem med 105 km og 2000 hm. Længste og højeste tur, for både René og Esben.

Så havde vi helt sikkert også fortjent en ordentlig omgang mad på Phil’s BBQ, om aften 😉

IMG_4843

IMG_4849

Rigtig glade og tilfredse med vores mad! 😀

Cykeltræning Ferie

Nå men – jeg ankom jo til San Diego den 8. november om aftenen og skulle være på besøg hos Rolf i 14 dage.

Og selvfølgelig skulle vi ud at cykle!

Rolf havde lånt en cykel til mig – det er den orange Orbea I ser på billedet herunder. En af vores cykelture gik ud omkring Point Loma, som ligger ud til The Pacific Ocean (Det er det ocean I ser på billedet herunder).

cyklerne

Vi kørte ind omkring byen mod Ocean Beach og allerede der var der meget stejle bakker. Stigningerne er så stejle, fordi de ikke bruger det der med hårnåle-sving “over there”. Pyhhh – det var sgu hårdt. Rolf ventede tålmodigt og kørte stille og roligt ved siden af mig, hele vejen.

Vi kørte op til udkigspunktet ved fyrtårnet ved Point Loma, hvor der lå et museum og Cabrillo National Monument. Her vi var inde og se en film om hvaler … den var lidt kedeligt, så vi smuttede ud på cyklerne og fortsatte længere ned mod kysten.

Vi parkerede cyklerne, låste dem fast og skiftede til vandresko.

Så begav vi os ud på en lille vandretur, som nok ikke var helt efter reglementet – man burde vist ikke vade helt derud, hvor vi fik os forvildet ud – men vi jo var på eventyr, sååhhh …

På billedet herunder står jeg og kigger hen ad den “sti”, vi skulle hen af, for at komme tættere på tidevandshulerne.

“Halløj, Nikoline. Sig hej til din angst”. Jeg fik lige skubbet lidt til min højdeskræk.

nikoline_kiggerned

Jeg var iøvrigt ret betaget af de der Pelikaner. Sådan nogle har jeg aldrig set i virkeligheden. De var kæmpestore og havde et vingefang på 1½ meter og et utroligt stort næb.

Jeg måtte selvfølgelig fotograferes foran dem. Jeg holdt mig på behørig afstand …. Man ved jo aldrig om de kan blive agressive!

nikoline_pelikan

Vores sightseering cykeltur her var 63 kilometer og vejret var dejligt varmt på denne dag i Califonien.

Hjemturen til Rolf’s lejlighed foregik i behagelig medvind.

Herligt at kombinere en cykeltur med at lege turist. 🙂

Ferie

Lørdag d. 4 oktober stod den på DGI Gran Fondo Munkebjerg.

Vejret var super lækkert, taget årstiden i betragtning!

Løbet var lagt på en rundstrækning på 40 km, med start ved Comwell Kellers Park i Brejning. Runstrækningen gik på nogle, for mit vedkomne, meget velkendte veje, og inden vi kom tilbage til mål, skulle vi en tur ned af golfbakken, og op af munkebjergbakke.

Min far og jeg havde meldt os til 120 km, måske var det i virkeligheden mest mig, der havde lokket min far med ud på den lange tur 🙂

Efter starten gik, kom min far og jeg afsted med en gruppe der kørte i et pænt tempo. Vi fulgte dem hele vejen til munkebjerg, som vi nåede med et snit på omkring 34 km/t.

Der var en god vind ude på ruten, omkring 12-14 m/s. Og vi startede ud med mod og sidevind.

Da vi ramte munkebjerg, blev gruppen vi lå i, sprængt.

Min far og jeg bestemte os for at tage den lidt mere med ro, og vi fik samlet en lille gruppe, og fik sat et rulleskifte igang.

Da vi nåede munkebjerg anden gang, blev gruppen igen delt. Og da vi fik samlet en lille gruppe igen, var der nu kun fire mand tilbage

Min far, to århusianer og jeg. Så det må være tre mand, og en kvinde 😉

Den ene af århusianerne, stod af efter anden omgang.

Så var vi tre tilbage. Vi tre fulgtes rundt på den sidste omgang.

Da vi nåede munkebjerg tredje gang, var vi rigtig godt trætte!

Min far sagde til os, at vi skulle bare køre. Så den sidste århusianer, Brian, og jeg kørte sammen i mål, hvorefter min far kom ind, 3 minutter efter os.

Det var et virkelig godt løb. Vel arrangeret, og rigtig godt med trafik poster i sving, og når vi skulle krydse veje. Desuden var ruten, på nogle stykker, ensrettet. Men vi skulle selvfølgelig stadig passe på trafikken.

Det var trods alt stadig et motionsløb.

Der blev, for mit vedkomne, ikke sat nogle rekorder i dag. Det var der ikke overskud til, i benene 😉

Men jeg vandt da min klasse! Ja, faktisk blev jeg bedste kvinde på 120 km!

… Der var nemlig kun mig

Hm. Jeg havde håbet at flere kvinder ville med på den lange tur.

Sådan en sejr, er næsten for nem.

Herunder ses et billede af mig, på første tur op af munkebjerg.

Foto taget af Uggi Kaldan // altomcykling.dk

10630634_301582120043713_1105933404652502861_o

Nå ja! Så var der også lodtræknings præmier efter løbet.

Både min mor og jeg vandt! 🙂

Vi vandt begge et sæt løse ærmer, og et sæt løse knæ fra GripGrap.

Rigtig fine præmier!

Cykelløb

Her til aften var jeg ude og træne med min far.

Det blev en tur på 70 km, og med 28,5 i snit.

Det var vi godt tilfredse med, når vi tænker på den stride modvind vi havde de første 30 km, og så valgte vi også at tage alle de bakker med vi kunne finde på vores vej.

Der var ikke noget med at hoppe over hvor gærdet var lavest i dag! 😉

Med sådan en god omgang træning som vi fik i dag, er det lidt ærgerligt at mit pulsbælte til min garmin cykelcomputer er stået af, så kan jeg ikke helt se hvor godt jeg rent faktisk gjorde det.

Jeg må have et nyt meget snart! 😉

Her er jeg på vej op ad Båring bakke. 1 km, med 5% stigning i gennemsnit.

IMG_1010

Læg lige mærke til hvor dejligt vejret er på det billede her!

September er nu alligevel en meget dejlig måned.

Det så ellers ud til at sommeren stoppede brat i slutningen af august, men vi har da været heldige at få lidt sensommer 🙂

Her er et billede fra en tur for 14 dage siden. Min far, Jan og jeg kørte en tur over munkebjerg, en tirsdag aften. Også i helt perfekt vejr!

IMG_0833

Cykeltræning