På dagens træningstur med klubben, kom vi ud på en A/B tur. Vi er gået ind i sommerferie perioden nu, og det betyder at der ikke er turleder på, og da der ikke var det store fremmøde, kørt gruppe A og gruppe B en tur sammen.

Det er en ren fornøjelse at køre sammen med gruppe A. Af flere grunde..

For det første har gruppe A et lidt bedre flow, end gruppe B. Det vil sige at der er ikke er for meget elastikkørsel, hvor folk hænger i bremsen, eller ikke træder i pedalerne. For det andet, har gruppe A en rigtig god skik, der går ud på, at når man kører op af en bakke, så kører dem der kommer først op, tilbage og følger de sidste op. (Hvilket jo ofte er mig 😉 )

Og sidst, men bestemt ikke mindst, så kører de stærkt 😉 Det er altså bare fedt, at give den gas, og mærke at man bliver presset, på den gode måde. Det kan man selvfølgelig også blive i gruppe B, men det sker bare lidt oftere når vi kører sammen med gruppe A.

Så nu har jeg faktisk bestemt mig for, at jeg skal prøve at køre med gruppe A, næste gang jeg skal til træning med klubben. Så kunne det jo være der skete lidt mere med min form 🙂

Og så havde jeg faktisk sat mig det mål, denne sæson, at jeg ville køre med gruppe A, så det skulle jo gerne ske på et tidspunkt 🙂

Cykeltræning

Så .. Nu går der vidst ikke længe før jeg er kendt som en værre rappenskralde!

Eller, der er hvertfald en risiko for det efter i dag..

Jeg har været ude og cykle med klubben i dag. En rigtig dejlig tur, lagt af en impulsiv, men god turleder 🙂

 

1235047_584588348254279_1188857465_n

(Arkiv billede)

 

Men efter jeg har været guide på en del ture efterhånden, hvor man tit kommer ud for at skulle lære de nye ryttere at køre i gruppe, have fokus på sikkerheden og at få en god oplevelse, så kan jeg bare ikke heeelt ligge det fra mig igen.

Det kom så til udtryk på dagens tur.

Vi var en god gruppe, i en fornuftig størrelse, og vi fungerede faktisk også rigtig fint sammen, hastighedsmæssigt.

Men jeg er bare ikke så glad for, når gruppen bliver for usikker. Både for os selv, og for resten af trafikken derude på landevejene..

Så da vi på et tidspunkt holdte stille, måtte jeg lige komme med et lille surt opstød. Jeg opfordrede til at vi, for vores egen og hinandens sikkerhed, huskede at sende meldinger videre i gruppen – Forfra, Bagfra, Se op, Hul, Højre, Venstre, Osv. Det blev taget meget fint imod, og det blev da også helt sikkert bedre.

Men jeg kunne ikke helt stoppe igen, da jeg først havde sagt min mening 😉

Nu var jeg pludselig hende der sad i gruppen og sagde: Ro på, en ned, samle op, hold bane, ind på række, man kører ikke uden hænder i en gruppe, husk at give meldinger, osv.

Så nu kan de da helt sikkert huske mig i gruppe B – som hende rappenskralden med alle kommandoerne 😉

 

Men nu skal det ikke lyde som om jeg har haft en dårlig tur – Det var det bestemt ikke ! 🙂

På trods af lidt hagl .. Som i, hagl på størrelse med marmor kugler, der gjorde NAS når de ramte huden. Man var meget glad for cykelhjelmen i sådan en byge 😉

Cykeltræning Hverdagen