Marts måned blev for mit vedkommende, den rigtige start på min sæson. I den forbindelse havde jeg besluttet mig for at jeg skulle have opgraderet noget af mit udstyr, hos min foretrukne cykelhandler, Cykelservice i Fredericia.

Jeg ved at jeg kommer til at køre mange flere kilometer i år, end jeg gjorde sidste år, da jeg både skal tre uger til Mallorca, og cykle til Paris til sommer.

En af de ting jeg uden tvivl skulle have skiftet ud, var mine sko. Ingen diskussion der!

Mine gamle sko, var blevet for små, og jeg havde problemer med at mine tæer sov, når jeg var ude og køre. Det har de altid gjort, men jeg vil forsøge næsten alt for at få lavet om på dette, når nu jeg ved hvor mange kilometer jeg kommer til at cykle i år.

Jeg købte mig et par Shimano sko, dame modellen WR42. De har en rigtig god pasform, og det lovede rigtig godt.

IMG_0252

Glæden blev midlertidig til irritation, da jeg stadig havde meget sovende tæer, når jeg var ude og køre. Men det skal også siges, at det kolde vejr, bestemt ikke hjælper på det.

Jeg tog forbi min cykelhandler, der anbefalede mig at prøve Fizik 3D Flex custom fit såler.

IMG_0255

Sålerne bliver varmet op, hvorefter de bliver lagt i en skumgummiblok og så sætter man fødderne på dem, så de bliver formet efter din egen fod, som du gerne vil have dem.

Man kan få varmet dem op, og formet om mange gange. På den måde kan man få justeret sålerne, så de passer som de skal. 🙂

Cykeltræning Hverdagen Mallorca Tour de Paris Udstyr