Efter et ordentlig slag i selvtilliden til Marcello Bergamo Cup i Pinsen, har det haltet gevaldigt med motivationen hos mig..

Jeg har slet slet ikke haft lyst til at køre cykelløb, ja faktisk har det været svært bare at overtale mig selv til at komme op på cyklen!

Jeg har prøvet med en lang pause hvor jeg har nøjes med at se cykling fra sidelinien, for ligesom at komme til at savne min sport.

11749406_10207398222614175_1500147935_n

Det virkede ikke rigtig..

Jeg har prøvet med noget MTB i en periode, for at cykle på en anden måde.

11031148_1466383187012255_737321828415978200_n

Det var da meget sjovt, men det virkede heller ikke rigtig..

Så, i lørdags, besluttede jeg mig for at tage til Assens, for at deltage i et motionsløb i forbindelse med TV2 på Tour.

Og jeg vandt..

Både den samlede sejr blandt kvinderne, og dermed den gule trøje..

11741197_586951544779667_6675579210710692872_o

Og bjergspurten..

11733561_10207398160572624_1733131849_o

Og dermed den prikkede trøje..

11741844_10207398201253641_194625217_n

Se, det hjalp gevaldigt på selvtilliden, humøret og også motivationen!

Og derudover, så fik jeg en hel vanvittig gavehøst med hjem. Med gavekort til en værdi af 1300 kr, er dette hvad jeg fik ud af løbet

IMG_1819

Jeg var så heldig at vinde et gavekort til Liv Lawaetz på 500 kr, til Fruens Hus på 300 kr og til Alexandersen Cykler på 500 kr

 

Det er svært at komme i gang som ny kvindelig licenscykelrytter – det har jeg lært på den hårde måde. Vi kommer ud og konkurrerer med piger, der kører flere klasser over os selv, for der er simpelthen ikke piger nok i sporten til, at vi kan danne D eller C klasser. Så vi får LAMMETÆV – og AV! …. det demotiverer godt nok meget. Lige nu har jeg mest lyst til at nyde at være motionist, sammen med ligestillede.

Cykelløb Cykeltræning Ferie Hverdagen Kvindecykling

I pinsen blev der afhold Marcello Bergamo Cup.

Cuppen bestod af tre løb. Et i Kjellerup, et i Ikast og det sidste i Hammel.

I denne Cup skulle alle damer køre sammen, dvs. Dame Junior, Dame B og Dame A.

Jeg vidste godt på forhånd at det da bestemt ikke ville blive nemt, som begynder at følge med i et felt, der blev ført af Dame A ryttere.

Men jeg havde lovet mig selv, ikke at sige nej til en udfordring bare fordi jeg var bange for et nederlag.

Man må da sige at jeg fik ret i det jeg havde forventet.

11350054_10206970692206182_416839522_n

Løbene blev præget af utrolig mange ryk, og høj fart. Desuden er det første gang at jeg har prøvet at sidde med i så stort et felt. Man kunne tydeligt mærke at mange af damerne havde prøvet det før, de lå tæt, og gled stille og roligt rundt mellem hinanden. Det var jeg ikke nær så god til. Den første dag var der også en del uro og opbremsninger i feltet, og det gjorde det da bestemt ikke nemmere at blive tryg ved at ligge så tæt.

Men så har jeg prøvet det, og nu håber jeg at jeg har mere mod på at blande mig længere fremme i feltet en anden gang.

Nå, men løbene gik lidt som jeg havde ventet.

Jeg kunne ikke følge med de hurtige damer, og det betød at jeg har kørt en hel del kilometer alene i disse tre dage.

UM_CP5_1473 kopi

Det betød også at jeg fik et ordentlig slag i selvtilliden.

Ikke at jeg troede at jeg var lige så god som de stærkeste damer, men jeg havde håbet at jeg kunne holde lidt bedre på feltet. Og jeg ville bare så gerne!

Hvis en helt ny rytter, som jeg selv, spørger mig til råds på et senere tidspunkt, vil jeg nok sige at denne cup ikke er begyndervenlig. Der er de almindelige licensløb, hvor vi kører med H60 og H70, noget bedre for nybegyndere efter min mening.

11292611_10206970034709745_398891561_n

I sådan en situation, som jeg stod i, i dag, er det guld værd at have gode og mere erfarne cykelkammerater!

Der skal lyde en utrolig stor tak til dem, for at redde mit humør da jeg kom i mål, med gode råd, historier og erfaringer fra deres egen cykelkarriere og rosende ord om mine præstationer.

Uden dem havde jeg sgu nok sat min cykel til salg nu…

Det er nu godt at jeg er så glad for at cykle 🙂

UM_CP5_2783

 

Tak til CyclingPhoto.dk for de gode billeder!

 

Cykelløb

For en uge siden sad jeg hjemme i sofaen, og var enormt ubeslutsom!

Det var sidste frist for at tilmelde sig Copenhagen Gran Fondo, og jeg vidste simpelthen ikke om jeg skulle gøre det..

På den ene side kunne det være helt vildt stort at kvalificere sig til amatør VM på i Aalborg, men på den anden side ville det blive en virkelig hård omgang. 170 km cykelløb, det lød næsten helt umuligt for mig..

Så jeg ringede til Maria aka. Chefen, efter 20 min. snak, fik hun mig overbevist om, at det kunne jeg godt!

Så jeg meldte mig til!

Og ikke nok med det, så spurgte min mor om jeg ville have billetten i for tidlig fødselsdagsgave! Ikke dårligt 🙂

Noget af det som jeg havde gjort meget ud af at fortælle mig selv, for ligesom at få ro på inden løbet, var at det var helt i orden ikke at kvalificere sig til VM.

Til sådan et hårdt løb som det her, ville det være tilfredstillende bare at gennemføre!

11289651_10206891998398886_1319516641_n

Vi skulle køre 3 omgange af 56,5 km.

Min startgruppe blev sendt afsted klokken 9.30.

Jeg skulle starte med lidt over 200 andre, i alderen 19-34 og 35-39.

Vi kom ret pænt afsted.

Vi var mange der havde været nervøse for at starten ville blive hektisk, og præget af uheld. Men det så ud til at vi slap!

Senere hørte jeg lidt her og der, om styrt, så helt fri for styrt havde løbet ikke været..

Da starten gik var vi et stort felt der kørte samlet, det blev ret hurtigt strukket godt ud, og efter ca. 30 km, var der faldet mere ro på, og jeg befandt mig i en ret god gruppe der også kørte et fornuftigt tempo.

11304366_10206891860555440_1471337635_n

Jeg havde allerede på forhånd regnet med at man nok ikke ville kunne sidde i den samme gruppe hele vejen rundt, og det fik jeg da også ret i.

Det fede ved lige præcis dette løb var så, at man nåede ikke at sidde alene særlig længe, før der kom et nyt felt forbi, som man kunne hægte sig på. Og på denne måde fik jeg endda kørt ind på nogen af dem jeg startede ud sammen med, så vi også kørte i mål sammen 🙂

Da jeg kørte ud på min sidste omgang kom jeg, som på alle de andre omgange, forbi mine forældre der var med for at heppe.

Da jeg kører forbi min mor råber hun til mig “KOM SÅ NIKOOO !!! DU LIGGER NUMMER 3 !!! DU ER KVALIFICERET !!!”

Jeg tænkte med det samme, at det kunne da ikke passe, så jeg smilede af hende og rystede lidt på hovedet.

Da jeg så kom i mål, kom de gudhjælpemig løbene og fortalte mig at jeg var kommet ind som nummer 3 i min aldersgruppe!

170 km med 36 i snit. Det kunne også mærkes i benene! 😀

11304338_10206891764033027_1162648552_n

Jeg sku på podiet!

11267321_10206891764073028_461540384_n

Jeg var kvalificeret til VM !!

11289582_10206891860595441_1193931679_n

Det havde jeg slet ikke turde at drømme om inden løbet 😀

11303586_10206891877115854_1998093623_n

Og til dem der måske kunne have lyst til at nørde lidt mere i mit løb, så kan i klikke HER for at se mit resultat og mine mellemtider 😉

 

 

Cykelløb

Hold nu op hvor her jeg haft travlt på det seneste..

Jeg har haft travlt med flytning, hvilket egentlig ikke er specielt spændende, men har taget en del af min tid.

Det rigtig spændende, har været weekenden, som har stået på cykelløb.

Mine første licenscykelløb!

UM_IMG_0495

Det første var lørdag i Hjørring, hvor vi skulle køre 3 omgange á 21 km, i alt 63 km.

Vejret var overraskende godt, årets varmeste dag! Og vinden var ikke særlig hård.

Jeg kører i Dame B klassen, og vi kører sammen med H60 og H70, og i lørdags var vi 5 damer til start.

Der blev lagt hårdt ud fra start, og med det samme fik jeg pulsen helt op i det røde felt..

Jeg holdt på, og kom hele vejen rundt på første omgang, sammen med feltet.

Da vi kom ud på anden omgang, gik der ikke længe før vi blev overhalet af A feltet.

Omkring 100 ryttere, biler og motorcykler. Ret kaotisk.

Vores felt blev strukket langt ud, og da vi slap fri for A feltet, begyndte de at køre til og rykke hurtigt, for at nå de forreste i feltet.

Det kunne jeg ikke hamle op med, og jeg blev sat..

Jeg kørte alene ind til målstregen, og besluttede at jeg ikke ville køre sidste omgang.

Det kom jeg til at fortryde! Så jeg var slet ikke i tvivl om, at til løbet om søndagen, skulle jeg gennemføre!

UM_IMG_0500

Søndag var vejret helt modsat.

Det var koldt, og meget blæsende!

Vi skulle igen køre sammen med H60 og H70 rytterne, men i dag var vi 7 damer til start. Og vi vidste at vi ville komme til at kæmpe om pladserne i vinden.

Allerede 200 meter efter starten var gået, skulle vi dreje til højre og kom ud i en virkelig kraftig sidevind.

Det var hårdt arbejde at holde på, for der blev kørt virkelig stærkt i den hårde vind.

Da vi var nået halvvejs rundt på den 17 km lange runde, kom jeg til at sidde bag en H60 rytter der gav slip fra feltet. Han kiggede på de tro ryttere han havde liggende bag sig. En anden H60 rytter og mig. “De kører godt nok stærkt, vi skal jo køre langt i dag” sagde han. Jeg gav ham ret, og vi begyndte et samarbejde, hvor vi alle tre hjalp hinanden i vinden.

11155102_757774181008062_4938281543678719507_o

Jeg tænkte, at hvis vi kunne holde en fornuftig fart sammen, og feltet måske i mellemtiden satte farten ned, så kunne vi nå tilbage til de andre.

Den plan røg så direkte i vasken da vi nåede målstregen første gang, og de to herrer stod af!

Så var jeg alene med vinden.. Øv!

På anden omgang kørte jeg mere eller mindre hele omgangen alene.

En kort distance kørte jeg sammen med en U17 rytter, man han rykkede hurtigt fra mig da der kom en anden gruppe han kunne køre sammen med.

På tredie omgang møder jeg endnu en U17 rytter, han kører langsomt, og venter på mig. Han vil tydeligvis gerne have en at følges med.

Vi får et samarbejde op og køre sammen. Det er rart ikke at være mutters alene i den hårde vind.

Vi ender med at køre halvanden omgang sammen, da han manglede lige så meget som mig.

Vi var bare begge to rigtig godt tilfredse med at gennemføre!

På trods af det hårde løb, og det faktum at jeg mere eller mindre kørte alene, så fik jeg faktisk en 4. plads!

Det har været rigtig sjovt at køre cykelløb, og jeg stopper helt sikkert ikke her.

Men lidt mere træning og noget mere erfaring, det har jeg uden tvivl brug for! 🙂

Cykelløb

Nu er 2014 snart ved at være slut, og som jeg har nævnt før, har jeg haft rigtig mange dejlige cykeloplevelser.

Men nu er det vidst også ved at være tid til at se fremad, og begynde at overveje hvilke planer jeg vil lægge mig for 2015.

I 2014 var mine planer lidt anderledes, jeg skulle være i form til 3 uger på Mallorca, to af dem som guide, og at jeg skulle være i form til at kunne cykle fra Fredericia til Paris, også som guide.

10850547_10205666362598757_1997391229_n

Mine planer for 2015 bliver lidt større.

Igår aftes var vi tre piger der var samlet til en snak om cykling og 2015.

I 2015, vil vi nemlig køre licens. Vi vil samle en flok piger, der vil lidt mere med cyklingen, end ‘bare’ at bruge det som motionsform. Vi vil konkurre med andre piger som os selv.

Indtil videre er vi fire piger, to af os er nye inden for licenscykling, og har ikke prøvet det før, og de to andre har erfaring på området, og det er dem vi nybegyndere, skal trække på i form af erfaring, tips og tricks.

Jeg har længe snakket om at jeg ville prøve at køre licens. Første gang jeg fik idéen var i 2013, men dengang blev jeg hurtigt mødt af kommentarer som: ‘Er du godt klar over hvor stærkt de kører‘ eller ‘Så skal du godt nok til at træne meget’

Og derfor lagde jeg det lidt fra mig igen. Det lød ikke som om at jeg var god nok..

10859388_10205666387799387_202061889_n

I august 2013, prøvede jeg så alligevel et licens løb hvor der var en motionsklasse. På den måde behøvede jeg ikke at købe en licens, men kunne prøve det ene løb, bare for at se om det var noget for mig.

Jeg ville også prøve det, for at se om jeg kunne følge med. Jeg ville gerne have en fornemmelse af hvor stærkt de her piger, rent faktisk kørte, om det var helt uden for min rækkevidde, eller om der måske var noget ved idéen om at køre konkurrence.

Jeg havde ikke trænet op til løbet. Faktisk havde jeg slet ikke cyklet i en måned inden løbet. Ugen op til løbet, kørte jeg rundstrækningen to gange sammen med min far, og det var så den træning jeg fik til det løb…

Og jeg kunne følge med! Godt nok havde jeg det rigtig hårdt på Østerbybakken, og godt nok fik jeg en sidste plads.

Men jeg kunne følge med!

Som min mor sagde: ‘Det er den gladeste sidsteplads indehaver, jeg nogensinde har set’

Og det var jeg også! Det var jo pisse sjovt! 😉

Men så manglede jeg jo bare lige modet til at hoppe ud i det. Det var straks værre..

Faktisk blev det slet ikke til noget i 2014, bare fordi jeg ikke turde..

Jeg kan ikke fortælle hvad det er jeg ikke turde, eller hvorfor jeg ikke turde.

10846792_10205666391639483_1064828928_n

Så derfor var det rigtig lækkert at snakke med et par piger, der havde samme interesse som mig. På den måde har vi alle sammen nogen at følges med til løb, nogen at træne med og i det hele taget bare nogen at snakke med og dele sin passion og motivation med.

2015 bliver virkelig spændende!

Vi er indtil videre 4 piger, der vil køre licens for Fredericia Cycle Club. Og vi håber meget på at vi kan finde et par piger mere, der kunne have lyst til at være med!

Som chefen på vores lille hold, Maria, siger, så er det bare med at hoppe ud i det! Der er ikke noget at være bange for!

Og det var såmænd bare det skub, jeg skulle have, for at springe ud i det 🙂

Så meget mere af det her, i 2015 !!

10859758_10205666316437603_1578120481_n

Cykelløb Cykeltræning Kvindecykling

Lørdag d. 4 oktober stod den på DGI Gran Fondo Munkebjerg.

Vejret var super lækkert, taget årstiden i betragtning!

Løbet var lagt på en rundstrækning på 40 km, med start ved Comwell Kellers Park i Brejning. Runstrækningen gik på nogle, for mit vedkomne, meget velkendte veje, og inden vi kom tilbage til mål, skulle vi en tur ned af golfbakken, og op af munkebjergbakke.

Min far og jeg havde meldt os til 120 km, måske var det i virkeligheden mest mig, der havde lokket min far med ud på den lange tur 🙂

Efter starten gik, kom min far og jeg afsted med en gruppe der kørte i et pænt tempo. Vi fulgte dem hele vejen til munkebjerg, som vi nåede med et snit på omkring 34 km/t.

Der var en god vind ude på ruten, omkring 12-14 m/s. Og vi startede ud med mod og sidevind.

Da vi ramte munkebjerg, blev gruppen vi lå i, sprængt.

Min far og jeg bestemte os for at tage den lidt mere med ro, og vi fik samlet en lille gruppe, og fik sat et rulleskifte igang.

Da vi nåede munkebjerg anden gang, blev gruppen igen delt. Og da vi fik samlet en lille gruppe igen, var der nu kun fire mand tilbage

Min far, to århusianer og jeg. Så det må være tre mand, og en kvinde 😉

Den ene af århusianerne, stod af efter anden omgang.

Så var vi tre tilbage. Vi tre fulgtes rundt på den sidste omgang.

Da vi nåede munkebjerg tredje gang, var vi rigtig godt trætte!

Min far sagde til os, at vi skulle bare køre. Så den sidste århusianer, Brian, og jeg kørte sammen i mål, hvorefter min far kom ind, 3 minutter efter os.

Det var et virkelig godt løb. Vel arrangeret, og rigtig godt med trafik poster i sving, og når vi skulle krydse veje. Desuden var ruten, på nogle stykker, ensrettet. Men vi skulle selvfølgelig stadig passe på trafikken.

Det var trods alt stadig et motionsløb.

Der blev, for mit vedkomne, ikke sat nogle rekorder i dag. Det var der ikke overskud til, i benene 😉

Men jeg vandt da min klasse! Ja, faktisk blev jeg bedste kvinde på 120 km!

… Der var nemlig kun mig

Hm. Jeg havde håbet at flere kvinder ville med på den lange tur.

Sådan en sejr, er næsten for nem.

Herunder ses et billede af mig, på første tur op af munkebjerg.

Foto taget af Uggi Kaldan // altomcykling.dk

10630634_301582120043713_1105933404652502861_o

Nå ja! Så var der også lodtræknings præmier efter løbet.

Både min mor og jeg vandt! 🙂

Vi vandt begge et sæt løse ærmer, og et sæt løse knæ fra GripGrap.

Rigtig fine præmier!

Cykelløb