Når jeg kigger tilbage på de ting, jeg har oplevet i 2014, bliver jeg helt overvældet!

Jeg har været tre uger på Mallorca, som cykelguide

IMG_4016

Jeg har været to uger på Filippinerne, for at besøge min søster

IMG_5088

Jeg har cyklet til Paris, også som cykelguide

IMG_0747

Og så har jeg brugt en uge, på at knokle ved Post Danmark rundt.

Jeg har godt nok været med ved Post Danmark rundt, flere gange før. Men i år var det bare lidt mere specielt, fordi min søde kæreste var med 🙂

Han cyklede for landsholdet, og det gjorde da bare løbet lidt mere spændende. De andre år, har der ikke været meget tid til, ret meget andet end at arbejde. Men i år, der gav jeg mig tid 🙂

IMG_0755

Og nu går jeg rundt og glæder mig ualmindeligt meget, igen! Jeg skal nemlig til USA, nærmere betegnet San Diego, om kun 9 dage!

Jeg skal over og besøge min kæreste, der lige for tiden bor i San Diego, mens han studerer. Jeg har ikke set ham siden august, og han kommer først hjem igen i slutningen af januar.

Det er helt vanvittigt, at jeg kan se tilbage på så mange oplevelser, og se frem til en oplevelse, som nok i virkeligheden bliver den største af dem alle sammen!

Jeg glæder mig som et lille barn 🙂

Hverdagen

Min plan for idag, var at jeg ville ha en god lang træningstur med min far. Vejret så dog ud til ikke at være helt enig i mine planer, og jeg gider altså ærligtalt bare ikke at køre ud i regnvejr!

Da jeg havde spist min frokost kl. 13, to skiver nøddebrød med hjemmelavet æggesalat, pakkede jeg cyklen sammen og kørte til Middelfart for at få mig en cykeltur med min far og mor.

Det blev en rigtig god tur, og heldigvis blev vi kun meget lidt ramt af regn. Vi fik trænet nogle gode intervaller, benene var med mig i dag. Det er virkelig rart endelig at mærke at det går den rigtige vej! Det har været lidt trægt de sidste 14 dage, da jeg lige har gået med armen i gips i et par uger..

Til slut besluttede vi os for at vi ville ta en afsluttende omgang på Post Danmark Rundt 2014 enkeltstartsruten, som bekendt bliver kørt i Middelfart. Det er en rigtig god rute, med tre gode stigninger. På vores vej rundt, kunne vi konstatere at vi håbede på, at kommunen ville lægge ny asfalt inden d. 9 august. Hvis nogen som helst skal ligge og køre en 50-60 km/t på den rundstrækning, så er der helt sikkert et par huller der bør lappes.

Da jeg kom hjem, havde været i bad, og fik lavet min aftensmad, var det pludselig 6 timer 53,5 km og godt 1000 forbrændte kalorier siden jeg sidst fik noget at spise. Og jeg var ikke ved at dø af sult! Det er da bare en ufattelig dejlig fornemmelse, ikke at være ved at falde om af sult efter en træningstur 😉

regnvejr

Cykeltræning