I dag kom dagen, hvor vi fem piger, der har planer om at køre licens, for Fredericia Cycle Club i 2015, skullle på en lille ryste-sammen-tur.

Jeg startede med at mødes med den ene Mette klokken 9, hvorefter vi kørte ud og mødtes med den anden Mette, og derefter vendte snuden mod Børkop, hvor Maria og Dorthe kom fra.

Vi var to på cross cykler, og tre på Mountainbike, så den tur Maria havde planlagt var på landevej og grusstier, og ville nok tage 1 1/2 til 2 timer.

Turen blev lidt anderledes…

Der hvor Mette og jeg mødtes, stod vi og snakkede med en flok mænd, der ville ud og finde et sted at køre omgange. Vejret var meget koldt, og der var en del is på vejene, så det ville være fint at finde et sted hvor vi kunne lære ruten at kende, og så ellers bare køre omgange.

Det ville de andre piger også gerne være med til, så vi kørte efter mændene, og da vi kom frem til der hvor vi skulle køre omgange, viste det sig at det faktisk ikke engang kunne lade sig gøre, på grund af is.

Så det endte med at vi lå og kørte frem og tilbage på en strækning.

Det synes nogen af os var liiidt kedeligt.

Så vi piger blev enige om at køre fra, og finde tilbage på Marias rute. Vi var jo trods alt mødtes for at køre sammen, og lære hinanden bedre og kende, og ikke for at køre ræs med mændene.

Marias tur var rigtig fin, og chefen fik vist os alle sammen ud på noget vi ikke kendte i forvejen 😉

Da vi kom hjem havde vi både været på landevej, grusstier og også et smut gennem skoven.

Vi var helt tydeligt, og som det må forventes på denne tid af året, ikke i lige god form.

Jeg kan bestemt godt mærke at jeg ikke har kørt så meget her i vinteren, som de andre piger har.

Så nu er det bare med at komme igang!

IMG_1400

Da jeg kom hjem brugte jeg den første halve time på at få lidt varme i mine tæer, inden jeg gik i bad.

Jeg må seriøst finde ud af hvad jeg kan gøre, for ikke at få så kolde tæer at de smerter. Måske Marias løsning, elite’s toe warmers, som ligger og varmer i skoen, kunne være noget! 🙂

Turen endte med at vare tre timer, og blev, for mit vedkommende, 71 km lang..

Som chefen sagde: “Så er vintertræningen igang!”

Cykeltræning Kvindecykling

Søndag d. 7 september, var jeg med en masse andre kvinder fra baghjulet, oppe og køre Tour de femme.

IMG_5585

Tour de femme er et motions cykelløb, kun for damer, og overskuddet fra løbet går til at støtte brystkræft. Det gode formål, og det rigtig godt arrangerede løb, er nok også grunden til at ikke mindre end 1700 kvinder deltog i år!

Med så mange deltagere er det også vigtigt at starten er godt organiseret. Og det synes jeg bestemt også den er.

Startboksen er delt op i afsnit, alt efter hvor hurtigt man regner med at køre de 103 km. Den forreste boks er for dem der kører efter at gennemføre på under 4 timer, altså mindst 25 km/t i gennemsnit.

Det med hvor hurtigt man gennemfører løbet, har selvfølgelig også noget at gøre med hvor mange depoter man vælger at stoppe på, og hvor længe man beslutter sig for at blive på depoterne.

Depoterne skulle være rigtig hyggelige, og der skulle være alt hvad man har brug for!

Lige fra det man forventer som: vand, energidrik og bananer, til økologisk fairtrade kaffe, økologiske knækbrød, smoothies og hjemmelavede hindbærsnitter. Man kan godt forstå, hvis nogen bliver fristet til at hænge, lidt længere end planlagt på depoterne.

Ruten er, efter min mening, helt perfekt. Den går af små fine veje, i området syd for Århus, med ikke alt for mange bakker, med en rigtig flot tur hjem mod Århus, langs kysten.

Jeg er sikker på, at hvis man kører på en almindelig citybike, som der også var rigtig mange der gjorde, så vil ruten være så rigeligt hård. 🙂

Og der var rigtig mange af de seje kvinder, der tog turen på citybikes!

Turen ind igennem marselis skovene, er nok det hårdeste.

Til at starte med, er man selvfølgelig stadig frisk, så det føles klart værre, når man på vej ind mod mindeparken, har kørt 100 km, og skal op og ned igennem skoven.

Det kunne også tydeligt ses på kvinderne, når de kom i mål, at de sidste kilometer var hårde.

For mit vedkommende blev turen lidt anderledes end de fleste af de andre kvinder.

Efter jeg sidste år var kommet i mål som nr. 19, ud af 1300 kvinder, med en gennemsnitsfart på 29,7, havde jeg på forhånd besluttet mig for at jeg ville prøve at forbedre min tid.

Sidste års tid blev 3 timer og 27 minutter.

Tiden i år blev 3 timer og 5 minutter.

Jeg er enormt godt tilfreds med min tid!

Jeg kørte sammen med nogle virkelig seje damer. Og der var fart på!

Vi kørte de 103 km, med en gennemsnits fart på 33,3 km/t.

Jeg kom ind som nummer 12. Vi var en gruppe på 12, der kom i mål samtidig, og foran os lå tre piger, der var kørt fra os, ret tidligt i løbet.

Tour de femme køres ikke med chip, som mange andre cykelløb gør. Alle får samme start tid, og så forgår det sådan at når man kommer i mål, kommer man ind til en scannings station, hvor man skal have scannet en stregkode, på sit start nummer, og det er så der at ens slut tid bliver registreret.

Så da vi kom en stor flok i mål samlet, blev damerne lidt ivrige for at blive scannet først.

Så ivrig var jeg ikke for en god placering, så jeg ventede pænt til det blev min tur 😉

Nå ja! Så kørte jeg forresten hele turen sammen med Mor-Helle, som jeg boede på værelse med, og som var min private sygeplejerske, da jeg cyklede til Paris! Det var rigtig hyggeligt 🙂

Jeg kan varmt anbefale alle kvinder, at deltage i Tour de femme! Start gebyret går til et godt formål, og man får virkelig noget for sine penge!

Godt nok fim jeg afvide, at jeg ikke fik meget for pengene, når nu jeg ikke var i et eneste af de 6 depoter.

Men så gik der vel bare lidt flere penge til at støtte brystkræft 😉

IMG_5578

Billedet her, er fra før starten gik. Jeg ville rigtig gerne vise jer nogle billeder fra løbet, men der er endnu ikke blevet lagt billeder op på hjemmesiden, her en uge efter løbet ..

Cykelløb Cykeltræning Kvindecykling