Så kom vi til Paris!

IMG_1638

Her ruller jeg ind på den røde løber på vores mødested i Paris.

Den sidste etape var en kort etape på 125km.

Efter vi havde spist frokost, kørte vi til et samlingssted, hvor alle holdene mødtes.

11780400_10153462635988879_700663271_n

Herfra kørte vi samlet ind mod Paris, langs kanalen. I alt ca. 30 km.

Da vi kom til Paris, kørte vi igennem den hektiske trafik, op ad Champs Elysées, rundt om Triumfbuen og derefter til vores mødested på en skole.

Der fik vi champagne og andet lækkert.

Alle var meget glade. Mange havde pårørende der var kommet til Paris for at tage imod dem.

De fleste var meget rørte over hele stemningen og selvfølgelig den flotte præstation de havde udført.

Jeg har på disse 8 dage kørt 1232 km og 6031 hm.

Det var endnu en god tur med DiniTours!

IMG_1694

Tour de Paris

I nat har vai overnattet i Sedan.

På et lille hyggeligt hotel der ligger i en fredelig lille brostensbelagt gade, overfor en gammel slotsruin.

Det hele virker så idyllisk..

Men under overfalden er Sedan måske slet ikke så fredelig alligevel.

Det var her Team Rynkeby fik stjålet 7 cykler..

Og da vi andre lå og sov, prøvede nogen at stjæle Cykel Kai’s trailer, fyldt med grej og værktøj, heldigvis var den for tung for dem.

Derefter blev der brændt en bil af! Nok af de samme som forsøgte at stjæle traileren..

Hold da op!

Nå, men i dag skulle vi ud på en 149 km lang etape, med noget færre højdemeter end igår.

Det blev en rigtig hyggelig etape, med dejligt vejr, og tid til afslapning i depotet.

IMG_1857

Da vi kom til Hotellet i Soisson, gik hele service teamet, inkl. guiderne, igang med at lave stor fin middag til alle rytterne.

IMG_1858

Vi skulle holde afskedsmiddag i aften, og der manglede ingenting!

Stor salatbar, grillet kyllingebryst, chicken wings og grill pølser, og til sidst selvfølgelig en dessert.

Nu er vi klar til en god nats søvn, inden sidste etape ind til Paris i morgen 🙂

Tour de Paris

Sjette etape.

Så kom der højdemeter på!

Vi startede dagen med at cykle 38 km, for at komme ud til bakken i Huy – Den berygtede Mur de Huy 😉

Bakken er ellers egentlig ikke en del af ruten, men et tilvalg man kan gøre, hvis man har mod på det.

Og det havde vi! Alle fra min gruppe kom op af bakken.

Alene det at kunne cykle op af den bakke er en kæmpe præstation, så her kørte alle i deres eget tempo. Der var ingen grund til ræs!

Da vi stod på toppen, var der en der foreslog om ikke vi skulle tage den en gang mere..

Der blev grinet lidt, men så kiggede jeg på Jesper (den ene af de tre gange Jesper der er i gruppen) og sagde, at hvis han gerne ville køre den igen, så havde vi tid til det.

Og jeg skulle nok køre med ham!

Så det blev til at Jesper, Søren og jeg tog en tur mere.

IMG_1850

Jeg kan virkelig mærke at al min træning har givet pote. Bakken virkede slet ikke så hård som sidste år!

Resten af dagen stod på en masse højde meter! Dem kørte vi alle i vores eget tempo, og mødtes og samlede gruppen ind i mellem.

Som turleder følges jeg selvfølgelig med bagerste mand, og resten af gruppen får besked på at vente på os når vejen deler sig, og de kan være i tvivl om, hvilken vej de skal. Det fungerer rigtig godt.

IMG_1847

Vejret var fantastisk, og det var meget varmt.

Hele etapen var på 154 km og ca. 2200 hm.

Det var nu en dejlig dag 🙂

Tour de Paris

I nat overnattede vi på det gamle atomkraftværk i Kalkar – Wunderland Kalkar.

Herfra startede vi turen på 153 km.

Flere ryttere havde et ønske om at prøve at køre stærkere, ikke kun i min gruppe, men også i nogle af de andre.

Det betød jeg pludselig stod tilbage med en lille hyggelig gruppe, på kun 6 mand.

Vi fik en rigtig god tur, i et fint jævn tempo, og med et rigtig godt samarbejde.

I dag spiste vi morgenmad i Tyskland, frokost i Holland og aftensmad i Belgien.

På vej hjem fra det sidste depot, blev der endda tid til et lille Café stop, 10 km inden vi var hjemme.

IMG_1844

I nat skal vi overnatte på et fint (4-stjernet) hotel, i en rigtig hyggelig lille Belgisk by ved navn Tongeren.

Se engang et fint kloster der ligger her!

IMG_1846

Tour de Paris

Fjerde etape af året Tour de Paris med Dinitours bød på 167km fra Bramsche til Kalkar.

Turen startede ud i et fantastisk fint sommervejr.

IMG_1833

På denne etape kunne vi rigtig mærke at vi nu kender hinanden meget bedre allerede, og gruppen kørte rigtig godt sammen.

Vi kom ud på en masse gode lange stræk med fin cykelsti, og det er altid rart, for så slipper man nemlig for den tunge trafik på landevejen.

Til frokost var der lavet depot ved en stor sø, og her var et fint udkigspunkt, hvor vi lige skulle have taget et holdbillede 🙂

IMG_1840

Vi kom igennem dagen næææsten uden regn, men det var ingenting, sammenlignet med 3. etape.

Så det har vi allerede glemt igen!

Vi sluttede dagen af i højt humør, om med noget koldt at drikke 😉

IMG_1843

Tour de Paris

Dagens etape blev lidt en øv-etape..

Ikke fordi vi ikke var i godt humør, eller fordi vi ikke kunne finde ud af at køre sammen.

Men simpelthen fordi det regnede heeeleee dagen! 164 km i regn og 13 grader, ligesom en dansk sommerdag..

Ej, faktisk var der tørvejr de to gange vi var i depot. Typisk 😉

Heldigvis var det ikke for koldt, og humøret var i top. Der blev joket og grint lidt ekstra i dag, så det gjorde selvfølgelig en del for humøret.

Ud over regnvejret, havde vi desværre også et styrt i vores gruppe.

En rigtig sej og rutineret rytter i gruppen, var desværre uopmærksom et øjeblik, og opdagede ikke en modkørende cyklist.

Det resulterede i at tre ryttere røg ned, og den ene slog sig desværre så meget at vedkommende ikke kunne køre videre, og måtte en tur på skadestuen.

Rigtig ærgerligt!

Da vi kom hjem måtte vi alle sammen igang med at vaske cykler, inden de kunne pakkes forsvarligt væk for natten.

11774246_10153040178353061_778840952_n

I morgen skulle vejret blive meget bedre!

Tour de Paris