Lørdag d. 4 oktober stod den på DGI Gran Fondo Munkebjerg.

Vejret var super lækkert, taget årstiden i betragtning!

Løbet var lagt på en rundstrækning på 40 km, med start ved Comwell Kellers Park i Brejning. Runstrækningen gik på nogle, for mit vedkomne, meget velkendte veje, og inden vi kom tilbage til mål, skulle vi en tur ned af golfbakken, og op af munkebjergbakke.

Min far og jeg havde meldt os til 120 km, måske var det i virkeligheden mest mig, der havde lokket min far med ud på den lange tur 🙂

Efter starten gik, kom min far og jeg afsted med en gruppe der kørte i et pænt tempo. Vi fulgte dem hele vejen til munkebjerg, som vi nåede med et snit på omkring 34 km/t.

Der var en god vind ude på ruten, omkring 12-14 m/s. Og vi startede ud med mod og sidevind.

Da vi ramte munkebjerg, blev gruppen vi lå i, sprængt.

Min far og jeg bestemte os for at tage den lidt mere med ro, og vi fik samlet en lille gruppe, og fik sat et rulleskifte igang.

Da vi nåede munkebjerg anden gang, blev gruppen igen delt. Og da vi fik samlet en lille gruppe igen, var der nu kun fire mand tilbage

Min far, to århusianer og jeg. Så det må være tre mand, og en kvinde 😉

Den ene af århusianerne, stod af efter anden omgang.

Så var vi tre tilbage. Vi tre fulgtes rundt på den sidste omgang.

Da vi nåede munkebjerg tredje gang, var vi rigtig godt trætte!

Min far sagde til os, at vi skulle bare køre. Så den sidste århusianer, Brian, og jeg kørte sammen i mål, hvorefter min far kom ind, 3 minutter efter os.

Det var et virkelig godt løb. Vel arrangeret, og rigtig godt med trafik poster i sving, og når vi skulle krydse veje. Desuden var ruten, på nogle stykker, ensrettet. Men vi skulle selvfølgelig stadig passe på trafikken.

Det var trods alt stadig et motionsløb.

Der blev, for mit vedkomne, ikke sat nogle rekorder i dag. Det var der ikke overskud til, i benene 😉

Men jeg vandt da min klasse! Ja, faktisk blev jeg bedste kvinde på 120 km!

… Der var nemlig kun mig

Hm. Jeg havde håbet at flere kvinder ville med på den lange tur.

Sådan en sejr, er næsten for nem.

Herunder ses et billede af mig, på første tur op af munkebjerg.

Foto taget af Uggi Kaldan // altomcykling.dk

10630634_301582120043713_1105933404652502861_o

Nå ja! Så var der også lodtræknings præmier efter løbet.

Både min mor og jeg vandt! 🙂

Vi vandt begge et sæt løse ærmer, og et sæt løse knæ fra GripGrap.

Rigtig fine præmier!

Cykelløb

Jeg var næsten målløs da jeg kom hjem fra min cykeltur i dag ..

Tilbage til hvorfor, om lidt 😉

Min mor, min far og jeg har meldt os til et cykelløb d. 4 oktober.

DGI Gran Fondo Munkebjerg

Min mor har meldt sig til at køre to omgange, 80 km.

Min far og jeg har meldt os til at køre 3 omgange, 120 km.

Måske var det i virkeligheden mest min idé med de tre omgange, men jeg fik lokket min far med!

Det er jeg godt tilfreds med 😀

I dag bestemte vi os så for at se hvad det er for en rute vi skal køre på d. 4 oktober.

Løbet har start ved Comwell hotel i Brejning, men vi startede på ruten, tættere på fredericia, og kørte ruten rundt derfra.

Ruten går rundt på nogle, for vores vedkomne, meget velkendte veje, som vi tit kører på.

Og så går ruten, ned af golfbakken og op af munkebjerg.

Da vi nåede til munkebjerg i dag, mødte vi en anden gruppe, der også skulle op af munkebjerg.

Jeg nåede lige at sige til min far “Jeg kører bedst, når jeg har en hare at jagte” 😉

For derefter at rette det til, at jeg ville tage den lidt med ro. Jeg behøver jo ikke at forbedre min tid, hver gang jeg kører op af munkebjerg.

Meeeen det var min far åbenbart ikke helt enig i. Han kommentar var hvertfald “Det tror jeg ellers, at din kæreste ville synes var sejt”

Så kan man jo næsten ikke lade være 😉

Og her kommer det så! Grunden til at jeg var målløs da jeg kom hjem fra min cykeltur..

Jeg lagde min tid ind på Strava, og hold nu fast, jeg havde forbedret min tid igen! Sidst jeg var der, var altså i søndags.. Denne gang var jeg 26 sekunder bedre end i søndags.

Skærmbillede 2014-09-23 kl. 20.37.19

Det vil også sige, at jeg har forbedret min tid med 1 minut og 24 sekunder siden d. 22 Juni.

Som min far siger, “Det er det der træning. Det betaler sig.”

Han har jo ret 🙂

Cykelløb Cykeltræning

Søndag startede ud som en meget sløv dag.

Efter jeg havde været til fødselsdag lørdag aften, og var kommet ret sent i seng, var energien absolut ikke i top fra morgenstunden af.

Jeg sørgede for at få noget at spise og drikke, fik en lille formiddags lur, og fik hvilet godt ud.

Og så var jeg klar til en tur på cyklen.

I dag havde jeg ikke nogen og cykle med, og eftersom jeg ikke var klar til at cykle klokken 9.30, kunne jeg ikke køre sammen med Baghjulet.

Så i dag blev det til en solotur.

Jeg kørte ud i strid modvind. 12-15 m/s.

Da jeg nåede golfbakken, uden for vejle, kørte jeg ned af den, for at køre op ad munkebjerg bakken.

Nu var jeg så heldig at vinden vendte rigtigt, så jeg ikke også havde modvind op af bakken.

Det satte jeg stor pris på!

Da jeg kom op på toppen, holdte jeg lige et halvt minut, og fik lidt at drikke, og så besluttede jeg mig for at køre videre.

For at tage en tur mere!

De to ture jeg tog op af munkebjerg søndag, ligger begge i top tre af mine personlige rekorder.

Så lige som lørdag, var jeg rigtig godt tilfreds med dagens interval træning.

Og klar på endnu mere træning!

Jeg har besluttet mig for at deltage i et cykelløb d. 4 oktober, men mere om det senere.

Det er bare altid den bedste motivation for træning, at have noget at arbejde sig hen imod 🙂

Herunder ses et billede af mig, på min aller første tur op ad munkebjerg, nogensinde.

IMG_1059

Dengang cyklede jeg på min mors gamle, gule bianchi. En alt for lille cykel til mig..

Dengang havde jeg ikke strava så jeg kunne analysere på hvor godt jeg gjorde det..

Dengang var jeg bare rigtig glad for, overhovedet at kunne cykle hele vejen op..

Cykeltræning

I weekenden fik jeg massere cykling på kontoen, både på den ene og den anden måde.

Lørdag var min mor og jeg, ude på en rigtig hygge tur.

Vi cyklede 100 km, op omkring nordvest fyn. Det var en rigtig fin tur, på en masse små, snoede veje, som var rigtig velegnede til cykling.

Der var godt nok enormt meget vind på turen, så vi var begge godt ør i hovedet af al den modvind, da vi så småt vendte næsen hjemad, og vinden begyndte at blive mere i vores farvør 😉

IMG_0945

Efter vores cykeltur, slappede vi af og hyggede med god mad på terrassen til længe efter solen var gået ned.

Min mor var nemlig alene hjemme, da min far var i Harzen, og køre mountainbike. Og i den anledning, havde hun inviteret mig og en veninde, til tøse hygge.

Søndag sov jeg lige til jeg ikke kunne længere, og brugte formiddagen på at rydde op og gøre rent i lejligheden.

Efter frokost tog vi ud for at se finalen i Post Cup, som blev kørt i Fredericia, næsten lige i min baghave.

Det var en smule koldt, og blæsende. Og vi blev da heller ikke helt fri for regnvejr. Det var rytterne heller ikke blevet, de var møg beskidte!

Løbet blev vundet af Mads Würtz Schmidt, fra Team Cult Vital Water

IMG_0972

 

Post Cuppen, blev vundet af Magnus Cort, fra Team Cult Vital Water.

IMG_0986

Derefter tog vi igen hjem og hyggede, denne gang hjemme hos mig. Og her legede vi “hvad hvis nu jeg sku flytte” 😉

Det gik ud på at vi kiggede en hel masse af alle mine ting igennem. Sko, papirer, kasser og skuffer med småting og tog stilling til om det var noget jeg ville flytte på, hvis jeg skulle flytte.

Der blev ryddet rigtig meget ud!

Blandt andet 22 par sko …

Pludselig føler jeg at jeg har massere af plads! 😉

Cykelløb Cykeltræning Hverdagen

I dag har været en rigtig dejlig cykeldag!

Først en god cykeltur med baghjulets grp. B. Vi havde en super dygtig turleder, der havde en rigtig fin rute klar til os. Han havde også sørget for at vejret var rigtig fint at cykle i, faktisk blev det kun bedre op af dagen. Og det er jo de to fornemmeste opgaver for en turleder 😉

Godt nok havde jeg en punktering.. På forhjulet.. Igen.. Fjerde gang indenfor 7 dage! Så kunne jeg vidst ikke længere kalde det, for et tilfælde. Så dækket måtte lige tjekkes godt efter, da vi kom hjem, og min far fandt da også en lille bitte flintesten, som der har siddet der og drillet mig længe nu!

Da vi var færdige med cykeltur, havde været i bad og fået noget mad, tog min far, mor, jan og jeg en tur til Faaborg, for at se det sidste af herre elitens DM i linieløb.

IMG_0663

Vejret viste sig fra sin bedste side. Dejligt varmt, dansk sommervejr.

Vi så rytterne køre forbi flere gange, og på flere forskellige steder på ruten.

IMG_0655

Ruten var en 13 km lang rundstrækning, og rytterne skulle rundt på rundstrækningen 15 gange. I alt 195 km.

Vi kunne se feltet blev mindre og mindre, jo længere hen i løbet vi kom. De bagerste ryttere blev nemlig taget ud, når de kom for langt bagud.

Til slut vand Michael Valgren en suveren sejr, og det blev en spurt om anden og tredje pladsen, som gik til henholdsvis, Michael Carbel og Michael Mørkøv.

Cykelløb Hverdagen