Da jeg vågnede til morgen, kunne jeg høre hvordan det ruskede udenfor.

Hold da op en vind!

Jeg var liiiige ved at beslutte mig for at blive hjemme fra cykeltur, men nu havde jeg jo sagt at jeg ville komme til tømmermands tur i FCC, så jeg skulle altså afsted!

Hvordan ville det ikke også se ud, hvis jeg startede 2015, som skal blive mit store cykel år, med at springe træningen over..

Den gik ikke!

Og så slet ikke på grund af en smule vind.. Jeg havde jo ikke engang tømmermænd!

Jeg brugte nemlig min Nytårsaften på sofaen, med timevis af gode film på Netflix 🙂

Der mødte en pæn stor gruppe op, på P-Pladsen ved Cykelservice, og en god blandet flok.

Vi kørte en rigtig god tur på 1t 40min og 33 km, med en masse indlagte intervaller, hvor dem der havde behov for det, kunne komme ud og få strukket benene ud.

Så nu er jeg faktisk godt brugt 🙂

En dejlig tur, med en masse hård modvind på vej ud, og dejlig medvind på vej hjem!

IMG_1465

Da vi nåede tilbage til Cykelservice, tilbød cykel Kai, at vi kunne komme med ind og få rengjort vores cykler.

Men det var jeg simpelthen den eneste der sagde ja tak til.

Jeg ville hellere end gerne slippe for at stå hjemme med en spand vand og en børste 😉

Så nu står min cross cykel og er pæn og ren.

Spulet, blæst ren og smurt!

Tak til Cykel Kai! 😀

Cykeltræning

I dag stod den på Champagnetur, og jeg havde valget mellem at køre med Baghjulet, eller Fredericia Cycle Club.

Jeg valgte FCC.

Der skulle de fleste af de andre piger også med, og så startede turen jo, nærmest uden for min hoveddør.

Der var en pæn flok der mødte op

10393699_10153033757009379_4139761656359883861_n

Foto: Christoffer Riis Svendsen, FCC

Og der var en blandet mængde racer, cross og mountainbike.

Så vi blev delt op i flere grupper.

Vores gruppe blev en mountainbike gruppe, og så mig på cross cyklen.

Vores turleder, Lars, som var også turleder i en af grupperne da vi kørte til Paris, fik os ud på en god blanding af små stier, asfalt og en smule skov.

Det er imponerende at jeg ikke havde været et eneste af stederne før, selvom jeg har boet i fredericia i 3 år!

Det var rigtig god træning, og også en rigtig hyggelig tur!

Efter turen, var vi vidst den gruppe der var blevet mest beskidte 😉

Her er tre af os piger, der skal cykle licens for FCC i 2015.

Nikoline, Maria og Mette T

10888136_10152704359014542_1445571396_n

 

I aften vil jeg lytte til min krop, og mit hovede og slappe af på sofaen.

Så må jeg have den gode mad, og festlighederne til gode.

Rigtig godt Nytår alle sammen !

Vi ses i 2015

Cykeltræning Kvindecykling

Som jeg har nævnt før, så har jeg virkelig et problem med kolde tæer når jeg cykler.

Om sommeren er mit problem, at mine tæer sover, og om vinteren fryser jeg tæerne, ekstremt meget.

Så meget at de smerter!

Jeg startede med at købe vinterovertræk til mine sko.

Det var ikke nok.

Så prøvede jeg med termosåler i skoen.

Heller ikke nok..

Så købte jeg et par vintersokker fra GripGrab

IMG_1412

Det var heller ikke nok..

Så var det at jeg hørte om de her tåvarmere man kunne få.

Der findes selvfølgelig både dyre og billige udgaver, jeg startede med at prøve den billige udgave

IMG_1468

10 par for 99,95 i THansen.

Og det virkede !!

Det er virkelig simpelt.

Man åbner pakken, og så snart indlæggene kommer i forbindelse med ilt, begynder de at varme op.

Det tager 5 – 10 minutter.

De bliver 38 – 43 grader varme.

Man klistrer dem så fast på sålen, ude i tåspidsen af skoen.

IMG_1469

Og de klistrer ikke så meget, at man ikke kan få dem af igen 😉

Jeg kom simpelthen hjem fra juleturen med baghjulet, på ca. 55 km, i 2 graders frost, uden at have ondt i tæerne!

Godt nok var de ikke helt varme, men det kan måske skyldes at jeg havde haft fødderne i en vandpyt, og derfor havde fået en smule våde tæer.

Og så selvfølgelig det faktum at jeg åbenbart fryser ualmindelig meget på tæerne..

Til gengæld, har jeg varme fingrer!

Og det på trods af at jeg “kun” cykler med disse handsker fra GripGrab:

IMG_1467

 

Og mange af dem jeg cyklede sammen med, kunne ikke engang holde varmen i deres store ski handsker.

Så der må jeg da være en smule heldig 😉

Cykeltræning Udstyr

I dag kom dagen, hvor vi fem piger, der har planer om at køre licens, for Fredericia Cycle Club i 2015, skullle på en lille ryste-sammen-tur.

Jeg startede med at mødes med den ene Mette klokken 9, hvorefter vi kørte ud og mødtes med den anden Mette, og derefter vendte snuden mod Børkop, hvor Maria og Dorthe kom fra.

Vi var to på cross cykler, og tre på Mountainbike, så den tur Maria havde planlagt var på landevej og grusstier, og ville nok tage 1 1/2 til 2 timer.

Turen blev lidt anderledes…

Der hvor Mette og jeg mødtes, stod vi og snakkede med en flok mænd, der ville ud og finde et sted at køre omgange. Vejret var meget koldt, og der var en del is på vejene, så det ville være fint at finde et sted hvor vi kunne lære ruten at kende, og så ellers bare køre omgange.

Det ville de andre piger også gerne være med til, så vi kørte efter mændene, og da vi kom frem til der hvor vi skulle køre omgange, viste det sig at det faktisk ikke engang kunne lade sig gøre, på grund af is.

Så det endte med at vi lå og kørte frem og tilbage på en strækning.

Det synes nogen af os var liiidt kedeligt.

Så vi piger blev enige om at køre fra, og finde tilbage på Marias rute. Vi var jo trods alt mødtes for at køre sammen, og lære hinanden bedre og kende, og ikke for at køre ræs med mændene.

Marias tur var rigtig fin, og chefen fik vist os alle sammen ud på noget vi ikke kendte i forvejen 😉

Da vi kom hjem havde vi både været på landevej, grusstier og også et smut gennem skoven.

Vi var helt tydeligt, og som det må forventes på denne tid af året, ikke i lige god form.

Jeg kan bestemt godt mærke at jeg ikke har kørt så meget her i vinteren, som de andre piger har.

Så nu er det bare med at komme igang!

IMG_1400

Da jeg kom hjem brugte jeg den første halve time på at få lidt varme i mine tæer, inden jeg gik i bad.

Jeg må seriøst finde ud af hvad jeg kan gøre, for ikke at få så kolde tæer at de smerter. Måske Marias løsning, elite’s toe warmers, som ligger og varmer i skoen, kunne være noget! 🙂

Turen endte med at vare tre timer, og blev, for mit vedkommende, 71 km lang..

Som chefen sagde: “Så er vintertræningen igang!”

Cykeltræning Kvindecykling

Hvor HAR jeg bare fået mange fine julegaver i år.

Jeg glæder mig til at tage dem i brug!

godejulegaver

Hverdagen