I dag er det 14 dage siden, jeg kørte min allerførste tur på min Cross Cykel.

I dag var også dagen, hvor jeg stillede op til DM i Cykel Cross i klassen for motionister.

forstart

Indrømmet – jeg havde MINE spekulationer …

For det første har jeg ikke trænet særlig meget. For det andet har jeg ingen løbserfaring. I øvrigt har jeg heller ikke så meget styr på teknikken – det med at springe på og af sin cykel, køre stejlt op og ned osv. Det havde sikkert været en fordel, hvis jeg havde kørt mountainbike – MTB har jeg heller ingen erfaring med.

Men jeg ville det her og så var ikke andet at gøre, end at kaste sig ud i det og gøre mig nogle erfaringer.

Først og fremmest vil jeg sige, at løbet var det rigtig sjovt og hyggeligt. Der var god stemning. Mange af mine venner og klubkammerater var mødt op for at heppe.

nikoline_foranpublikum

Det er nyt for mig, at man ligger alene (sammenlignet med et landevejsløb, hvor man kører i en gruppe og ligger på hjul). Man har høj puls hele vejen rundt og skal virkelig kunne æde sig selv.

nikoline_forpustet2

Jeg nåede at køre 4 omgange på ruten. Ruten var meget mudret – det har regnet og stormet i flere dage. Det bløde mudder slugte bare energien – uanset om man cyklede eller løb. ”Træk og træd, træk og træd, Nikoline!”, sagde jeg til mig selv.

nikoline_sidsteomgang

”Kom så, kom så – det er de seje, der kører Cykel Cross”, var der en tilskuer, der råbte til mig. Det var meget opmuntrende 🙂

Jeg var helt sikkert rigtig glad for, at jeg havde fået mudderdæk på!

nikoline_mudderspor

Desuden er det højst sandsynligt sidste gang jeg stiller op i blåt tøj, det næste cykelløb jeg kører, bliver nok for FCC.

nikoglad

Vi var tre kvinder der stillede op i motionsklassen, og jeg blev nr. 2.

Jeg er ganske tilfreds 🙂

Cykelløb

Som jeg har nævnt før, så har jeg virkelig et problem med kolde tæer når jeg cykler.

Om sommeren er mit problem, at mine tæer sover, og om vinteren fryser jeg tæerne, ekstremt meget.

Så meget at de smerter!

Jeg startede med at købe vinterovertræk til mine sko.

Det var ikke nok.

Så prøvede jeg med termosåler i skoen.

Heller ikke nok..

Så købte jeg et par vintersokker fra GripGrab

IMG_1412

Det var heller ikke nok..

Så var det at jeg hørte om de her tåvarmere man kunne få.

Der findes selvfølgelig både dyre og billige udgaver, jeg startede med at prøve den billige udgave

IMG_1468

10 par for 99,95 i THansen.

Og det virkede !!

Det er virkelig simpelt.

Man åbner pakken, og så snart indlæggene kommer i forbindelse med ilt, begynder de at varme op.

Det tager 5 – 10 minutter.

De bliver 38 – 43 grader varme.

Man klistrer dem så fast på sålen, ude i tåspidsen af skoen.

IMG_1469

Og de klistrer ikke så meget, at man ikke kan få dem af igen 😉

Jeg kom simpelthen hjem fra juleturen med baghjulet, på ca. 55 km, i 2 graders frost, uden at have ondt i tæerne!

Godt nok var de ikke helt varme, men det kan måske skyldes at jeg havde haft fødderne i en vandpyt, og derfor havde fået en smule våde tæer.

Og så selvfølgelig det faktum at jeg åbenbart fryser ualmindelig meget på tæerne..

Til gengæld, har jeg varme fingrer!

Og det på trods af at jeg “kun” cykler med disse handsker fra GripGrab:

IMG_1467

 

Og mange af dem jeg cyklede sammen med, kunne ikke engang holde varmen i deres store ski handsker.

Så der må jeg da være en smule heldig 😉

Cykeltræning Udstyr

Så kom tiden for årets aller sidste cykelløb.

Jeg har godt nok ikke kørt så mange løb i år, men jeg har kørt flere løb end jeg har før.

Det er først nu, jeg rigtig er blevet bidt af at køre cykelløb. 🙂

Men én ting jeg nok aldrig bliver bidt af, i den sammenhæng, er at cykle i øsende regnvejr!

Sådan et vejr, var det nemlig søndag d. 19 oktober, hvor min mor og jeg kørte mod sydfyn, for at køre Alpetramp.

Vi havde meldt os til på forhånd, og det var nok det der trak allermest, for vejret var alt andet end indbydende til cykelløb.

Det endte også med at være en god gang heldagsregn vi kom ud i.

Men det var der så ikke noget at gøre ved..

Da klokken blev hen af 10, trak jeg op mod startlinien, i håb om at komme afsted, sammen med nogen af dem, der ville ud og køre stærkt.

Det var så desværre ikke helt det der skete. Folk stod meget blandet, og den gruppe jeg kom med i, kørte ikke specielt hurtigt, og folk var meget nervøse.

Da vi kom ca. 5 km ud på ruten, ser jeg pludselig min klubkammerat Johnny, stå i vejkanten, mod kørselsretningen.

Johnny skulle køre 125 km, hvor jeg kun skulle køre 63 km, så jeg undrer mig, og jeg når lige at råbe til ham

“Hva fa’en Johnny”

Og så var jeg forbi ham.

Kort efter kom en op på siden af mig, det var Johnny. Han havde været punkteret, allerede efter 7 km, hans gruppe var kørt og han havde besluttet sig for at kigge efter nogen fra klubben han kunne køre med. Og han fandt så mig 🙂

Johnny og jeg lå og snakkede lidt, og blev hurtigt enige om at gruppen kørte lidt for uroligt, og vi besluttede os for at trække fra dem.

Vi kom rigtig godt afsted og vi fik fart i cyklerne.

Jeg følte at jeg havde “flade” ben.. Som om der bare ikke var energi nok i dem. Ikke som de sidste par gange jeg har kørt cykelløb. Det var lidt ærgerligt.

Men Johnny var rigtig god at have med 🙂

Det ene øjeblik, var jeg klar på at gi den gas, og trak fra. Jeg vidste at Johnny uden problemer ville følge efter mig.

Det næste øjeblik var jeg helt flad, og kunne slet ikke træde op af bakkerne. Og så var Johnny flink til at vente!

Jeg synes vi fik en rigtig god tur, og vi gjorde det nu okay.

Undervejs kom en rytter, som Johnny og jeg havde kørt sammen med i et stykke tid, op på siden af Johnny og sagde noget til ham.

Jeg spurgte Johnny hvad han sagde..

Han sagde at hvis Johnny ville ha sin veninde med, skulle han lige sætte farten lidt ned…

Johnny havde svaret, at nu skulle han passe på at vi ikke bare kørte fra ham.

A’ hva’ for noget?!

Så stod der lyn i øjnene på mig, og jeg sagde til Johnny, at nu blev vi nødt til at køre fra ham!

Så det gjorde vi 😉

Der deltog 40 kvinder på de 63 km.

Jeg fik en 10. plads blandt kvinderne. Og det til trods for dårlige ben.

Nå ja.. Og at Johnny punkterede to gange mere mens jeg kørte sammen med ham 😉 Så vi havde lige et par stop.

IMG_1201

Jeg kan se på tiden på strava, at vi har brugt i alt 14 minutter på de to punkteringer, så hvis vi havde været fri for punkteringer, havde jeg nok fået mig en 7. eller 8. plads.

Men det kan jo ikke gå lige godt hver gang 😉

Jeg kan også se på resultatlisten, at jeg fik en 8. plads på bakkespurten på golfbakken.

Og jeg ved bare at jeg kunne have kørt stærkere op af den. Men det er nu stadig okay.

Cykelløb

Jeg havde fødselsdag igår 🙂

Den dag brugte jeg på det jeg aller bedst kan li’

Jeg, og 19 andre fra klubben, cyklede en tur til Faaborg, for at få frokosten på ‘det hvide pakhus’

Vi kørte fra Middelfart kl. 9, og holdte allerede vores første pause i Brunshuse, hvor turlederen havde sørget for depot med slik, kage, rutebiler, kaffe, sodavand og frisk vand til flaskerne. Perfekt!

IMG_0710

Da vi nåede til Faaborg, fik vi en lækker club sandwich, og derefter kaffe

IMG_0711

 

Vi insisterede selvfølgelig på at sidde udenfor, selvom det var liidt koldt, når man var lidt svedig, og vinden var kold.

Så der måtte tæpper til 🙂

IMG_0712

Det blev en rigtig god tur på 160 km, og med 28 i snit. En fin forsmag på Paris turen.

Og at dømme efter hvordan mine ben har det i dag, så er jeg klar!

Fire dage til vi tager afsted….

 

Nå ja! Og så var der jo nogen der gjorde noget ekstra, i anledningen af min fødselsdag. Se lige, Johnny med flag i hjelmen!

IMG_0713

Cykeltræning Hverdagen Tour de Paris

Så fik jeg endelig min debut på torsdagsturen med klubben!

Jeg har længe skubbet tanken om at være med på torsdagsturen fra mig, da jeg har hørt meget om hvor hurtigt der bliver kørt, og at folk bliver sat og må køre alene hjem.

For dem der ikke kender torsdagsturen, som også bliver kaldt torsdagsrace, så er det en fast rute der bliver kørt hver torsdag. Og her bliver der kørt cykelløb. Der bliver kørt stærkt, og hvis ikke man kan hænge på, efter at løbet er givet frit, så kan man håbe på at der er andre med, der måske kører mere på ens eget niveau, ellers kan man risikere at køre alene hjem. I sommerferie perioden, som det er nu, er der ikke lige så mange oppe og køre torsdagstur, som der er uden for sommerferie perioden.

I dag var jeg så med for første gang. Der mødte 9 mand, og en kvinde (mig) op ved naturcenteret. Vi kom afsted, og da vi kom til de første bakker skete det. Jeg kunne ikke følge med de hurtigste, hvilket jeg heller ikke havde regnet med. Men da jeg heller ikke kunne følge med den næste gruppe, råbte jeg til dem at de bare skulle køre.

Men det ville de sgu ikke!

Bobby, Martin og Jan Lind ville have mig med rundt, og det er jeg evigt taknemmelig for nu, når jeg er kommet hjem 🙂

De forsikrede mig om at jeg nu var ovre det værste, og at jeg bare skulle have pulsen ned igen, og holde hjul, så skulle jeg nok klare den.

Og de fik jo ret.

De tre lå pænt oppe foran og trak mig med, hele vejen rundt, de var flinke til at sætte farten ned på bakkerne, så jeg kunne komme med op, uden at omkomme på halvvejen, og så brugte de endda også tid på at snakke med mig, og give mig små fif og tricks 🙂

Jeg fik endda afvide at  jeg ikke måtte snakke! ‘Nikoline! Ikke snak! Bare nik, hold hjul og drik!’ 🙂 Men det var jo kærligt ment 😉

Jeg kom igennem de 48 km, med 33,7 i snit og uden at være ødelagt.

Så jeg havde en fantastisk god tur! Og hvis jeg skal tro på hvad de siger til mig, så fik de også noget ud af turen, selvom de skulle tage hensyn til mig.

Endnu en gang vil jeg bare sige mange tak for hjælp, tips, tricks, læ og ikke mindst godt selskab, til de tre – Bobby, Martin og Jan Lind!

Jeg er en glad Baghjuler, der ved at hun har nogle rigtig gode klubkammerater!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Cykeltræning

Så .. Nu går der vidst ikke længe før jeg er kendt som en værre rappenskralde!

Eller, der er hvertfald en risiko for det efter i dag..

Jeg har været ude og cykle med klubben i dag. En rigtig dejlig tur, lagt af en impulsiv, men god turleder 🙂

 

1235047_584588348254279_1188857465_n

(Arkiv billede)

 

Men efter jeg har været guide på en del ture efterhånden, hvor man tit kommer ud for at skulle lære de nye ryttere at køre i gruppe, have fokus på sikkerheden og at få en god oplevelse, så kan jeg bare ikke heeelt ligge det fra mig igen.

Det kom så til udtryk på dagens tur.

Vi var en god gruppe, i en fornuftig størrelse, og vi fungerede faktisk også rigtig fint sammen, hastighedsmæssigt.

Men jeg er bare ikke så glad for, når gruppen bliver for usikker. Både for os selv, og for resten af trafikken derude på landevejene..

Så da vi på et tidspunkt holdte stille, måtte jeg lige komme med et lille surt opstød. Jeg opfordrede til at vi, for vores egen og hinandens sikkerhed, huskede at sende meldinger videre i gruppen – Forfra, Bagfra, Se op, Hul, Højre, Venstre, Osv. Det blev taget meget fint imod, og det blev da også helt sikkert bedre.

Men jeg kunne ikke helt stoppe igen, da jeg først havde sagt min mening 😉

Nu var jeg pludselig hende der sad i gruppen og sagde: Ro på, en ned, samle op, hold bane, ind på række, man kører ikke uden hænder i en gruppe, husk at give meldinger, osv.

Så nu kan de da helt sikkert huske mig i gruppe B – som hende rappenskralden med alle kommandoerne 😉

 

Men nu skal det ikke lyde som om jeg har haft en dårlig tur – Det var det bestemt ikke ! 🙂

På trods af lidt hagl .. Som i, hagl på størrelse med marmor kugler, der gjorde NAS når de ramte huden. Man var meget glad for cykelhjelmen i sådan en byge 😉

Cykeltræning Hverdagen