Cykelløb,  Cykeltræning,  Kvindecykling

Store planer…

Nu er 2014 snart ved at være slut, og som jeg har nævnt før, har jeg haft rigtig mange dejlige cykeloplevelser.

Men nu er det vidst også ved at være tid til at se fremad, og begynde at overveje hvilke planer jeg vil lægge mig for 2015.

I 2014 var mine planer lidt anderledes, jeg skulle være i form til 3 uger på Mallorca, to af dem som guide, og at jeg skulle være i form til at kunne cykle fra Fredericia til Paris, også som guide.

10850547_10205666362598757_1997391229_n

Mine planer for 2015 bliver lidt større.

Igår aftes var vi tre piger der var samlet til en snak om cykling og 2015.

I 2015, vil vi nemlig køre licens. Vi vil samle en flok piger, der vil lidt mere med cyklingen, end ‘bare’ at bruge det som motionsform. Vi vil konkurre med andre piger som os selv.

Indtil videre er vi fire piger, to af os er nye inden for licenscykling, og har ikke prøvet det før, og de to andre har erfaring på området, og det er dem vi nybegyndere, skal trække på i form af erfaring, tips og tricks.

Jeg har længe snakket om at jeg ville prøve at køre licens. Første gang jeg fik idéen var i 2013, men dengang blev jeg hurtigt mødt af kommentarer som: ‘Er du godt klar over hvor stærkt de kører‘ eller ‘Så skal du godt nok til at træne meget’

Og derfor lagde jeg det lidt fra mig igen. Det lød ikke som om at jeg var god nok..

10859388_10205666387799387_202061889_n

I august 2013, prøvede jeg så alligevel et licens løb hvor der var en motionsklasse. På den måde behøvede jeg ikke at købe en licens, men kunne prøve det ene løb, bare for at se om det var noget for mig.

Jeg ville også prøve det, for at se om jeg kunne følge med. Jeg ville gerne have en fornemmelse af hvor stærkt de her piger, rent faktisk kørte, om det var helt uden for min rækkevidde, eller om der måske var noget ved idéen om at køre konkurrence.

Jeg havde ikke trænet op til løbet. Faktisk havde jeg slet ikke cyklet i en måned inden løbet. Ugen op til løbet, kørte jeg rundstrækningen to gange sammen med min far, og det var så den træning jeg fik til det løb…

Og jeg kunne følge med! Godt nok havde jeg det rigtig hårdt på Østerbybakken, og godt nok fik jeg en sidste plads.

Men jeg kunne følge med!

Som min mor sagde: ‘Det er den gladeste sidsteplads indehaver, jeg nogensinde har set’

Og det var jeg også! Det var jo pisse sjovt! 😉

Men så manglede jeg jo bare lige modet til at hoppe ud i det. Det var straks værre..

Faktisk blev det slet ikke til noget i 2014, bare fordi jeg ikke turde..

Jeg kan ikke fortælle hvad det er jeg ikke turde, eller hvorfor jeg ikke turde.

10846792_10205666391639483_1064828928_n

Så derfor var det rigtig lækkert at snakke med et par piger, der havde samme interesse som mig. På den måde har vi alle sammen nogen at følges med til løb, nogen at træne med og i det hele taget bare nogen at snakke med og dele sin passion og motivation med.

2015 bliver virkelig spændende!

Vi er indtil videre 4 piger, der vil køre licens for Fredericia Cycle Club. Og vi håber meget på at vi kan finde et par piger mere, der kunne have lyst til at være med!

Som chefen på vores lille hold, Maria, siger, så er det bare med at hoppe ud i det! Der er ikke noget at være bange for!

Og det var såmænd bare det skub, jeg skulle have, for at springe ud i det 🙂

Så meget mere af det her, i 2015 !!

10859758_10205666316437603_1578120481_n

2 Comments

  • Signe Pardorf

    Hej Nikoline
    Så helt tilfældigt din profil på instagram og fandt så din blog her! Jeg blev helt glad, da jeg læste dine tanker om licensløb – har det på præcis samme måde! Vil også være med i år, men bor i Faaborg på Fyn, så der er desværre for langt til Fredericia. Lyder til gengæld fedt hvis vi er flere nye piger og i det hele taget flere piger! Vi har åbenbart kørt sammen!! Jeg kørte nemlig også Tour de Femme og kom ind i samme gruppe som dig, hvor nogle havde temmelig travlt med at komme forrest i køen, da vi kom i mål

    • Tina Dideriksen

      Hej. Håber i har set at der den 3.5 afholdes cykelløb for damer uden licens og dame B i eget felt.
      På denne måde kan man prøve cykelløb uden licens.
      Håber i vil deltage
      Tina Dideriksen, DCU dameudvalg

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *