Søndags intervaltræning
Søndag startede ud som en meget sløv dag.
Efter jeg havde været til fødselsdag lørdag aften, og var kommet ret sent i seng, var energien absolut ikke i top fra morgenstunden af.
Jeg sørgede for at få noget at spise og drikke, fik en lille formiddags lur, og fik hvilet godt ud.
Og så var jeg klar til en tur på cyklen.
I dag havde jeg ikke nogen og cykle med, og eftersom jeg ikke var klar til at cykle klokken 9.30, kunne jeg ikke køre sammen med Baghjulet.
Så i dag blev det til en solotur.
Jeg kørte ud i strid modvind. 12-15 m/s.
Da jeg nåede golfbakken, uden for vejle, kørte jeg ned af den, for at køre op ad munkebjerg bakken.
Nu var jeg så heldig at vinden vendte rigtigt, så jeg ikke også havde modvind op af bakken.
Det satte jeg stor pris på!
Da jeg kom op på toppen, holdte jeg lige et halvt minut, og fik lidt at drikke, og så besluttede jeg mig for at køre videre.
For at tage en tur mere!
De to ture jeg tog op af munkebjerg søndag, ligger begge i top tre af mine personlige rekorder.
Så lige som lørdag, var jeg rigtig godt tilfreds med dagens interval træning.
Og klar på endnu mere træning!
Jeg har besluttet mig for at deltage i et cykelløb d. 4 oktober, men mere om det senere.
Det er bare altid den bedste motivation for træning, at have noget at arbejde sig hen imod 🙂
Herunder ses et billede af mig, på min aller første tur op ad munkebjerg, nogensinde.
Dengang cyklede jeg på min mors gamle, gule bianchi. En alt for lille cykel til mig..
Dengang havde jeg ikke strava så jeg kunne analysere på hvor godt jeg gjorde det..
Dengang var jeg bare rigtig glad for, overhovedet at kunne cykle hele vejen op..

