Cykeltræning

Slap dog af!

“Overtræning”

Det er nok noget der får de fleste til at trække lidt på smilebåndet.

Men den er altså god nok! Alle kan komme i overtræning, uanset niveau.

Jeg prøver så vidt muligt at bygge min træning op, stille og roligt, og lade kroppen vende sig til det nye pres jeg pludseligt udsætter den for.
Hvis ikke jeg gør det på den måde, ved jeg at jeg kan risikere at komme i overtræning.

Det er når man restituerer at min bliver stærkere!

IMG_1058

Vi kender nok alle sammen den der trætte følelse vi får i kroppen efter vi har været ude og træne, men faktisk er der nogle symptomer som man nok ikke lige ville gætte på var på grund af overtræning.

Symptomerne kan faktisk ligne symptomerne på stress.

Hvis du i længere tid føler dig uoplagt, mere træt of irritabel end normalt, kan det være begyndende overtræningssymptomer.

Det hele bliver kun værre hvis du så oven i købet ikke sover og spiser fornuftigt.

Hvis du føler dig usædvanlig træt når du vågner om morgenen, overtræt flere timer inden din normale sengetid, hvis du ikke kan presse dig selv til at træne hårdt, eller hvis du irriterer dig mere end normalt over småting f.eks. på jobbet, i hjemmet eller i fritiden, så kan det meget vel være tegn på overtræning.

10846792_10205666391639483_1064828928_n

To uger inden jeg skulle deltage i Brejning bakkeløb, mærkede jeg tydelige tegn på at jeg trængte til at hvile!

Jeg havde trænet en hel del, og også pænt hårdt i en længere periode, og det begyndte min krop at brokke sig lidt over.

Jeg havde så meget syre i benene, at jeg knap nok kunne gå op af trapperne på skolen, uden at skulle holde pause..

Så derfor, ugen inden jeg skulle deltage i Brejning bakkeløb, hvilede jeg en hel del. Ikke kun ved at holde mig af cyklen, men også ved at holde benene igang, uden at køre hårdt. Jeg holdte først fire dage helt fri, derefter kørte jeg et par ikke for hårde tur, hvilede en dag mere og trille så en kort og stille tur dagen før løbet.

Det virkede, og jeg følte faktisk at jeg havde gode ben, da vi skulle i gang med løbet.

Jeg kan kun gentage at det er vigtigt at hvile. Træningsmængden og presset på kroppen skal balancere med restitutionsmængden.

Ellers bliver du ikke bedre.

Så husk:

  • Ikke kun at træne hårdt, men også at hvile.
  • Spis rigtig og godt.
  • Få massere af væsk både før, under og efter træningen
  • Husk at få din søvn!

Og så får du mange flere gode oplevelser med din cykel! 🙂

IMG_4910

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *