Ferie

Siteseeing på Point Loma

Nå men – jeg ankom jo til San Diego den 8. november om aftenen og skulle være på besøg hos Rolf i 14 dage.

Og selvfølgelig skulle vi ud at cykle!

Rolf havde lånt en cykel til mig – det er den orange Orbea I ser på billedet herunder. En af vores cykelture gik ud omkring Point Loma, som ligger ud til The Pacific Ocean (Det er det ocean I ser på billedet herunder).

cyklerne

Vi kørte ind omkring byen mod Ocean Beach og allerede der var der meget stejle bakker. Stigningerne er så stejle, fordi de ikke bruger det der med hårnåle-sving “over there”. Pyhhh – det var sgu hårdt. Rolf ventede tålmodigt og kørte stille og roligt ved siden af mig, hele vejen.

Vi kørte op til udkigspunktet ved fyrtårnet ved Point Loma, hvor der lå et museum og Cabrillo National Monument. Her vi var inde og se en film om hvaler … den var lidt kedeligt, så vi smuttede ud på cyklerne og fortsatte længere ned mod kysten.

Vi parkerede cyklerne, låste dem fast og skiftede til vandresko.

Så begav vi os ud på en lille vandretur, som nok ikke var helt efter reglementet – man burde vist ikke vade helt derud, hvor vi fik os forvildet ud – men vi jo var på eventyr, sååhhh …

På billedet herunder står jeg og kigger hen ad den “sti”, vi skulle hen af, for at komme tættere på tidevandshulerne.

“Halløj, Nikoline. Sig hej til din angst”. Jeg fik lige skubbet lidt til min højdeskræk.

nikoline_kiggerned

Jeg var iøvrigt ret betaget af de der Pelikaner. Sådan nogle har jeg aldrig set i virkeligheden. De var kæmpestore og havde et vingefang på 1½ meter og et utroligt stort næb.

Jeg måtte selvfølgelig fotograferes foran dem. Jeg holdt mig på behørig afstand …. Man ved jo aldrig om de kan blive agressive!

nikoline_pelikan

Vores sightseering cykeltur her var 63 kilometer og vejret var dejligt varmt på denne dag i Califonien.

Hjemturen til Rolf’s lejlighed foregik i behagelig medvind.

Herligt at kombinere en cykeltur med at lege turist. 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *