Om 18 dage går turen til Mallorca!

nedtællingbegyndt

Så står den på tre ugers cykelferie. Ahh.. Det bliver skønt. Jeg er helt tosset med at cykle i bjerge 😉

Det betyder dog også, at jeg har et lidt stramt træningsprogram, for at være i (hvad jeg selv synes er) en acceptabel form. Igår havde jeg som, du jo kunne læse, en doven dag. Og i dag stod den på arbejde til kl. 19, Så nu står den på træning onsdag, fredag, måske lørdag og hvertfald søndag! Hvor er det godt at jeg kun glæder mig til at komme ud på cyklen, ellers ville det jo næsten virke uoverskueligt 🙂

Det er tredie år i træk, jeg skal på cykelferie på Mallorca. Og i år bliver lidt anderledes end jeg er vant til. I år skal jeg nemlig være guide, eller ihvertfald øve mig i det. Jeg skal være “føl” hos en af de andre guider, så jeg på den måde, kan blive klædt ordentlig på til at køre med min egen gruppe. Jeg skal nemlig være guide på Dinitours tur til Paris. Og dét glæder jeg mig til!

Her til aften, efter arbejde, har den stået på afslapning med en god bog og en lækker kop kaffe.

Min yndlingskaffe er uden tvivl lakridskaffe!

Det er vældig nemt at lave, og smager bare lige lidt bedre end almindelig kaffe.

Alt hvad jeg gør er at komme en halv teskefuld lakdrispulver i min instant kaffe, inden jeg kommer vand i, og derefter et skvis fløde. Mmm…

Cykeltræning Mallorca

En af de ting der kan virke en smule uoverskueligt når man lever på en kost som LCHF, er at man skal undvære rugbrød, kartofler, ris og pasta. Det er jo lige de ting der plejer at ryge på bordet når det skal være nemt, ja og i madpakken også, for den sags skyld.

Sådan en dag har jeg haft i dag.

Sådan en rigtig jeg-er-doven-og-gider-ingenting-dag.

Jeg var godt nok så heldig at jeg havde forudset det igår! Nej, det er løgn.. Men jeg havde nu alligevel lavet min madpakke igår aftes, samtidig med at jeg lavede min aftensmad. Sådan får jeg oftes sikret mig madpakken. Jeg tror de fleste kan nikke genkendene til, at man sjældent er i hopla, og har en masse tid og overskud til at lave både morgen mad og frokost inden arbejde..

Men tilbage til det med at jeg har været doven i dag.. Det startede allerede med at jeg ikke kune hive mig selv op af sengen. Så blev klokken for mange, og jeg besluttede mig for at tage morgenmaden med på arbejde, istedet for at spise den inden jeg cyklede hjemmefra. Jeg drak mig en kop kaffe, med fløde, for at holde sulten på afstand lidt endnu.

dovenmandag

Og så på job!

Da jeg kom hjem fra arbejde, var mit overskud bestemt ikke blevet større. Jeg kunne slet ikke hidse mig selv op til en cykeltur, men det var egentlig også okay, lige i dag. Så det endte ud med nogle timer på sofaen i selskab med lidt læsning, og først da klokken blev 19.30 kunne jeg tage mig sammen til at lave aftensmad. Men det skulle være nemt!

Så jeg kastede en pizza dej sammen, og fik lavet mig en pizza på 30 min. af det jeg lige havde i køleskabet. Og nøj! Det var lækkert! Jeg bliver lige overrasket over hvor nem denne pizza er at lave, hver gang! Og hvor lækker den er når den er færdig 🙂

Så endte det jo alligevel med at ha været en dejlig mandag, selvom jeg var doven..

lchfpizza

Ikke kategoriseret

Min plan for idag, var at jeg ville ha en god lang træningstur med min far. Vejret så dog ud til ikke at være helt enig i mine planer, og jeg gider altså ærligtalt bare ikke at køre ud i regnvejr!

Da jeg havde spist min frokost kl. 13, to skiver nøddebrød med hjemmelavet æggesalat, pakkede jeg cyklen sammen og kørte til Middelfart for at få mig en cykeltur med min far og mor.

Det blev en rigtig god tur, og heldigvis blev vi kun meget lidt ramt af regn. Vi fik trænet nogle gode intervaller, benene var med mig i dag. Det er virkelig rart endelig at mærke at det går den rigtige vej! Det har været lidt trægt de sidste 14 dage, da jeg lige har gået med armen i gips i et par uger..

Til slut besluttede vi os for at vi ville ta en afsluttende omgang på Post Danmark Rundt 2014 enkeltstartsruten, som bekendt bliver kørt i Middelfart. Det er en rigtig god rute, med tre gode stigninger. På vores vej rundt, kunne vi konstatere at vi håbede på, at kommunen ville lægge ny asfalt inden d. 9 august. Hvis nogen som helst skal ligge og køre en 50-60 km/t på den rundstrækning, så er der helt sikkert et par huller der bør lappes.

Da jeg kom hjem, havde været i bad, og fik lavet min aftensmad, var det pludselig 6 timer 53,5 km og godt 1000 forbrændte kalorier siden jeg sidst fik noget at spise. Og jeg var ikke ved at dø af sult! Det er da bare en ufattelig dejlig fornemmelse, ikke at være ved at falde om af sult efter en træningstur 😉

regnvejr

Cykeltræning

Kender du den der “Jeg-skal-bare-spise-nu-eller-jeg-kunne-slå-ihjel”sult?

Det gør jeg! Jeg var typen der kunne sætte uret efter min mave, når den begyndte at rumle vidste jeg hvad klokken var. Morgenmad kl. 9, frokost kl. 12, mellemmåltid kl. 15 og aftensmad kl. 18. Og ikke et minut senere!

Jeg skriver “var” fordi at jeg rent faktisk er kommet af med dette mønster. Hvilket jeg aldrig troede ville ske, for sådan var det jo bare.

Jeg havde hørt om det her LCHF, low carb high fat, men jeg troede simpelthen ikke på at det kunne være godt at spise så meget fedt. Jeg har jo som alle andre hørt om hvordan man skal holde sig fra fedtet, for at slippe af med de ekstra kilo, og jeg har prøvet så godt som alle low carb, low fat, low everything kure. Med det resultat, at godt nok har jeg tabt kilo, men jeg har også været sulten, levet på kedelig, smagsforladt og uinspirerende mad, og været total tømt for energi.

Men det korte af det lange er at i midten af januar 2014, besluttede mig for at gå all ind på at få prøvet det her LCHF af. Det fortrød jeg ikke! Lige med det samme oplevede jeg at min sult forsvandt, mit konstante fokus på mad forsvandt, mine humørsvingninger forsvandt (til glæde især for mine kollegaer) og jeg så pludselig mig selv spise rigtig mad, fyldt med smag, fylde og mæthed. Det er da næsten for godt til at være sandt! Men rent faktisk opdagede jeg pludselig at jeg fandt en kost som jeg gjorde, at jeg faktisk lod vægttabet komme i anden række. Jeg har det lige pludselig godt, hele tiden! Ingen humørsvingninger på grund af lavt blodsukker, ingen akut sult, ingen rumlen i maven og dårlig fordøjelse, og dårlig mave.

Den her kost er kommet ind i mit liv, og den får lov at blive!

Så poppede det næste spørgsmål snart op: “Kan man overhovedet racer cykle på en kost helt uden kulhydrater?”

Og til det vil jeg svare ja! Jeg har fundet ud af at jeg selvfølgelig ikke skal udelukke kulhydraterne fuldstændigt, og leve på striks LCHF, men jeg har besluttet mig for en liberal udgave hvor jeg, når jeg cykler meget, drikker mælk, spiser en kartoffel i ny og næ, og har (sukkerfyldt) energidrik i flaskerne når jeg træner. På den måde sørger jeg for at få fyldt glykogen depoterne i mine muskler op, og få en god restitution.

Her på bloggen kan du følge mit liv med LCHF og cykling. Jeg vil fortælle om mine op- og nedture, mine oplevelser og dele min kost og træning med dem der har lyst til at høre om det. Det jeg gør er det jeg kan mærke er rigtigt for mig og min træning. Vægttab kommer ikke i første række, men derimod mit eget velbefindende.

Det vigtigste er da i sidste ende at have det godt! (også selvom det måske betyder et par ekstra kilo på vægten).

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Ikke kategoriseret