Når kroppen sætter dagsordenen

Min største udfordring indenfor cykling på det sidste har været noget der er ude af mine hænder.

Jeg lider af noget så sexet som adhærencer.

Adhærencer er sammenvoksninger i bughulen, det vil sige arvæv mellem organerne i bughulen.

Jeg har fået adhærencer fordi jeg har været igennem to operationer på grund af tarmslyng. Den første tarmslyng havde jeg da jeg var 7 uger gammel, tilbage i 1989, den anden gang var jeg 27 år, Juni 2017.

Jeg har lidt af generne af mit arvæv længe, så vidt jeg husker har jeg lidt af det på cyklen de sidste 7 år.

Af en eller anden grund, så påvirker det her spindelvæv af arvæv jeg har i maven at jeg får stærke smerter i højre side af maven.

Jeg oplever stort set kun de stærke smerter når jeg cykler, og jeg mærker kun en lille smule til det ellers i hverdagen.

Som om det ikke var nok med smerter i maven, så strækker smerterne sig helt op i skulderen, om i ryggen og alle kræfter nærmest forsvinder fra mine ben.

Jeg kan simpelthen ikke træde en bule i en blød hat når jeg først får ondt i maven..

Smerterne kommer når jeg anstrenger mig. Næsten hver gang..

Det kan være slemt i perioder, og bedre i andre, nogengange kommer det når jeg får høj puls, andre gange ikke. Nogen gange kommer det selv uden høj puls..

Men egentlig er der ikke rigtig noget mønster i hvornår og hvorfor jeg får det.

Jeg har efterhånden vænnet mig til at cykle med jævn fart og relativ lav puls. Og det er da som sådan også fint nok.

Det havde da været helt forfærdeligt hvis jeg slet ikke kunne cykle..

Men jeg vil jo bare gerne noget mere! Jeg er vild med at køre stærkt, og faktisk er jeg også vild med at køre cykelløb.

Det er bare ikke til med de her mavesmerter..

Derfor arbejder jeg stadig på at lære og acceptere at jeg nok bare ikke kan presse mig selv helt derud som andre kan.

Jeg ville elske at kunne presse mig selv som jeg ser andre kan presse sig selv. Jeg bliver både imponeret og motiveret når jeg ser andre presse sig selv og blive bedre og bedre.

Desværre er der ikke noget at gøre ved adhærencer. Hvis det bliver slemt nok kan man operere og fjerne noget af alt arvævet, men så kommer det højst sandsynligt igen.

Jeg er nu startet hos osteopat, og hun mener hun nok kan hjælpe mig.

Jeg har været hos hende to gange, og jeg er meget spændt på om det kommer til at hjælpe.

Jeg krydser alt hvad krydses kan!

Jeg vil ud og gi gas igen! 😀

2 Comments

  1. Tine Mathiesen said:

    Øv, hvor træls 😟. Håber det bedste, og at du finder en vej til at tackle din udfordring med smerterne. Mvh Tine

    27. maj 2018
    Reply
  2. Agnete Broge said:

    Øv, hvor træls, Nikoline. Håber virkelig at behandling hos osteopat kan hjælpe dig.
    Kram fra Agnete og Basse.

    28. maj 2018
    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *