Min cykelweekend
I weekenden fik jeg massere cykling på kontoen, både på den ene og den anden måde.
Lørdag var min mor og jeg, ude på en rigtig hygge tur.
Vi cyklede 100 km, op omkring nordvest fyn. Det var en rigtig fin tur, på en masse små, snoede veje, som var rigtig velegnede til cykling.
Der var godt nok enormt meget vind på turen, så vi var begge godt ør i hovedet af al den modvind, da vi så småt vendte næsen hjemad, og vinden begyndte at blive mere i vores farvør 😉
Efter vores cykeltur, slappede vi af og hyggede med god mad på terrassen til længe efter solen var gået ned.
Min mor var nemlig alene hjemme, da min far var i Harzen, og køre mountainbike. Og i den anledning, havde hun inviteret mig og en veninde, til tøse hygge.
Søndag sov jeg lige til jeg ikke kunne længere, og brugte formiddagen på at rydde op og gøre rent i lejligheden.
Efter frokost tog vi ud for at se finalen i Post Cup, som blev kørt i Fredericia, næsten lige i min baghave.
Det var en smule koldt, og blæsende. Og vi blev da heller ikke helt fri for regnvejr. Det var rytterne heller ikke blevet, de var møg beskidte!
Løbet blev vundet af Mads Würtz Schmidt, fra Team Cult Vital Water
Post Cuppen, blev vundet af Magnus Cort, fra Team Cult Vital Water.
Derefter tog vi igen hjem og hyggede, denne gang hjemme hos mig. Og her legede vi “hvad hvis nu jeg sku flytte” 😉
Det gik ud på at vi kiggede en hel masse af alle mine ting igennem. Sko, papirer, kasser og skuffer med småting og tog stilling til om det var noget jeg ville flytte på, hvis jeg skulle flytte.
Der blev ryddet rigtig meget ud!
Blandt andet 22 par sko …
Pludselig føler jeg at jeg har massere af plads! 😉

