Man bliver så glad!
Jeg var næsten målløs da jeg kom hjem fra min cykeltur i dag ..
Tilbage til hvorfor, om lidt 😉
Min mor, min far og jeg har meldt os til et cykelløb d. 4 oktober.
Min mor har meldt sig til at køre to omgange, 80 km.
Min far og jeg har meldt os til at køre 3 omgange, 120 km.
Måske var det i virkeligheden mest min idé med de tre omgange, men jeg fik lokket min far med!
Det er jeg godt tilfreds med 😀
I dag bestemte vi os så for at se hvad det er for en rute vi skal køre på d. 4 oktober.
Løbet har start ved Comwell hotel i Brejning, men vi startede på ruten, tættere på fredericia, og kørte ruten rundt derfra.
Ruten går rundt på nogle, for vores vedkomne, meget velkendte veje, som vi tit kører på.
Og så går ruten, ned af golfbakken og op af munkebjerg.
Da vi nåede til munkebjerg i dag, mødte vi en anden gruppe, der også skulle op af munkebjerg.
Jeg nåede lige at sige til min far “Jeg kører bedst, når jeg har en hare at jagte” 😉
For derefter at rette det til, at jeg ville tage den lidt med ro. Jeg behøver jo ikke at forbedre min tid, hver gang jeg kører op af munkebjerg.
Meeeen det var min far åbenbart ikke helt enig i. Han kommentar var hvertfald “Det tror jeg ellers, at din kæreste ville synes var sejt”
Så kan man jo næsten ikke lade være 😉
Og her kommer det så! Grunden til at jeg var målløs da jeg kom hjem fra min cykeltur..
Jeg lagde min tid ind på Strava, og hold nu fast, jeg havde forbedret min tid igen! Sidst jeg var der, var altså i søndags.. Denne gang var jeg 26 sekunder bedre end i søndags.
Det vil også sige, at jeg har forbedret min tid med 1 minut og 24 sekunder siden d. 22 Juni.
Som min far siger, “Det er det der træning. Det betaler sig.”
Han har jo ret 🙂
