In the clouds

I onsdags fik jeg afsluttet min praktik i Vestas.

Rapporten er afleveret og jeg kan nu se frem mod studiestart i Danmark.

Jeg fik sagt pænt farvel til min chef og min nærmeste kollega med en dejlig middag i byen, sammen med dem og Rolf.

Men inden studiestart er Rolf og jeg rejst til Gran Canaria!

Vi har lejet et hus i bjergene. Vi har taget både vandrestøvlerne, cykeltøjet og badetøjet med.

Ifølge kompasset på min mobil, ligger huset 970 meter over havet. Det betyder også at når det er overskyet, så bor vi højt nok til at vi bor i skyerne.

Det kan godt være en smule vådt til tider, men så er det fantastiske ved Gran Canaria at vi bare skal køre en lille time og så kommer vi til høj sol og lækker strand.

Det benyttede vi os af igår.

Vi startede dagen men en lang vandretur i det nærmeste område omkring San Mateo, som vi bor lige udenfor.

Heroppe i bjergene er der helt utrolig frodigt, i forhold til at øen er en vulkanø.

Her er så mange blomster og grønne planter. Det er virkelig smukt.

Da vejret blev til lidt for vådt tog vi bilen, som vi har lejet for hele ferien, og kørte til Maspalomas hvor der var høj sol og 20 grader.

Vi gik en lang tur rundt langs den sydligste kyst, i Maspalomas-klitterne (Dunas de Maspalomas).

Det var altså fantastisk!

Dunas de Maspalomas er et 400 hektar stort område der simpelthen minder om en ørken.

Det blæste rigtig meget igår, så vi traf den helt rigtige beslutning, og gik med vinden rundt om kysten.

Efter den lange gåtur, lagde vi os på en græsplæne i Maspalomas og slappede af. Vi spiste vores medbragte madpakker og efter at have hvilet benene, gik vi tilbage til der hvor vi havde parkeret bilen.

Inden vi kørte hjem fik vi os en cortado. Det skal man have når man er i Spanien!

Derefter kørte vi tilbage, op i skyerne, til vores lille bjerghus 🙂

PS. I morgen lejer jeg en cykel, så Rolf og jeg kan komme ud og cykle. Rolf har sin egen med 😉

One Comment

  1. Helle said:

    Årrrh – det ser godt ud!

    27. januar 2018
    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *