Cykeltræning,  Hverdagen,  Udvalgte indlæg

Hvordan startede cyklingen for mig?

Jeg har skrevet lidt om hvordan cyklingen startede for mig. Jeg håber I vil læse med 🙂

Dem der kender mig godt og har kendt mig længe, ved at jeg aldrig har dyrket sport før..

Min far har cyklet siden 1999 og min mor siden 2000 og jeg sagde altid til mig selv, og andre når de spurgte, at det var ikke noget jeg skulle nyde noget af.

Cykling havde en relativ stor plads i vores hjem da mine forældre ud over at cykle også var (og er) meget aktive indenfor det frivillige arbejde som er en stor del af en motionscykelklub, og jeg er vokset op med at hjælpe til ved diverse cykelløb.

En dag i 2011 fik jeg så alligevel den idé at jeg skulle prøve det der med at cykle alligevel..

Min mor havde sin gamle gule Bianchi stående som jeg kunne prøve, og jeg begyndte at cykle nogle ture sammen med hende, og senere sammen med Baghjulet (Cykelklubben hjemme i Middelfart).

Her kan I se et par billeder fra min aller første cykeltur

Nå nu jeg har stået i cykelbutik, og solgt cykler, så gør det en smule ondt på mig at se hvor dårligt den cykel passede mig 😉

Her kan I læse om min første cykeltur, som min mor skrev lidt om på sin blog

Der gik egentlig ikke så lang tid før min mor fik mig lokket med på en cykelrejse til Mallorca for at cykle i bjerge.

Så sådan en tur fik jeg booket mig, sammen med mine forældre og resten af Baghjulet, i slut april 2012.

Min far “forlangte” at jeg havde cyklet 500 km inden vi rejste til Mallorca i slut april 😉

Jeg aftalte med min far, at når jeg alligevel skulle leje en cykel på Mallorca, så skulle det være “toppen af poppen”.

Det skulle være en carbon cykel, og så skulle den selvfølgelig passe til mig!

Det gjorde min mors nemlig ikke. Den var nok nærmere to numre for lille til mig..

Jeg blev hurtigt bidt af at cykle i godt vejr, i bjerge og i godt selvskab.

Inden vi tog hjem havde min mor tilbudt mig at jeg kunne låne penge til at købe mig min egen cykel.

Det takkede jeg selvfølgelig ja til!

Og jeg har cyklen endnu, den dag i dag!

Dog med adskillige forbedringer, og en her masse cykeloplevelser rigere 🙂

GemGem

GemGem

GemGem

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *