Endnu en debut
Så fik jeg endelig min debut på torsdagsturen med klubben!
Jeg har længe skubbet tanken om at være med på torsdagsturen fra mig, da jeg har hørt meget om hvor hurtigt der bliver kørt, og at folk bliver sat og må køre alene hjem.
For dem der ikke kender torsdagsturen, som også bliver kaldt torsdagsrace, så er det en fast rute der bliver kørt hver torsdag. Og her bliver der kørt cykelløb. Der bliver kørt stærkt, og hvis ikke man kan hænge på, efter at løbet er givet frit, så kan man håbe på at der er andre med, der måske kører mere på ens eget niveau, ellers kan man risikere at køre alene hjem. I sommerferie perioden, som det er nu, er der ikke lige så mange oppe og køre torsdagstur, som der er uden for sommerferie perioden.
I dag var jeg så med for første gang. Der mødte 9 mand, og en kvinde (mig) op ved naturcenteret. Vi kom afsted, og da vi kom til de første bakker skete det. Jeg kunne ikke følge med de hurtigste, hvilket jeg heller ikke havde regnet med. Men da jeg heller ikke kunne følge med den næste gruppe, råbte jeg til dem at de bare skulle køre.
Men det ville de sgu ikke!
Bobby, Martin og Jan Lind ville have mig med rundt, og det er jeg evigt taknemmelig for nu, når jeg er kommet hjem 🙂
De forsikrede mig om at jeg nu var ovre det værste, og at jeg bare skulle have pulsen ned igen, og holde hjul, så skulle jeg nok klare den.
Og de fik jo ret.
De tre lå pænt oppe foran og trak mig med, hele vejen rundt, de var flinke til at sætte farten ned på bakkerne, så jeg kunne komme med op, uden at omkomme på halvvejen, og så brugte de endda også tid på at snakke med mig, og give mig små fif og tricks 🙂
Jeg fik endda afvide at jeg ikke måtte snakke! ‘Nikoline! Ikke snak! Bare nik, hold hjul og drik!’ 🙂 Men det var jo kærligt ment 😉
Jeg kom igennem de 48 km, med 33,7 i snit og uden at være ødelagt.
Så jeg havde en fantastisk god tur! Og hvis jeg skal tro på hvad de siger til mig, så fik de også noget ud af turen, selvom de skulle tage hensyn til mig.
Endnu en gang vil jeg bare sige mange tak for hjælp, tips, tricks, læ og ikke mindst godt selskab, til de tre – Bobby, Martin og Jan Lind!
Jeg er en glad Baghjuler, der ved at hun har nogle rigtig gode klubkammerater!
