En værre rappenskralde
Så .. Nu går der vidst ikke længe før jeg er kendt som en værre rappenskralde!
Eller, der er hvertfald en risiko for det efter i dag..
Jeg har været ude og cykle med klubben i dag. En rigtig dejlig tur, lagt af en impulsiv, men god turleder 🙂
(Arkiv billede)
Men efter jeg har været guide på en del ture efterhånden, hvor man tit kommer ud for at skulle lære de nye ryttere at køre i gruppe, have fokus på sikkerheden og at få en god oplevelse, så kan jeg bare ikke heeelt ligge det fra mig igen.
Det kom så til udtryk på dagens tur.
Vi var en god gruppe, i en fornuftig størrelse, og vi fungerede faktisk også rigtig fint sammen, hastighedsmæssigt.
Men jeg er bare ikke så glad for, når gruppen bliver for usikker. Både for os selv, og for resten af trafikken derude på landevejene..
Så da vi på et tidspunkt holdte stille, måtte jeg lige komme med et lille surt opstød. Jeg opfordrede til at vi, for vores egen og hinandens sikkerhed, huskede at sende meldinger videre i gruppen – Forfra, Bagfra, Se op, Hul, Højre, Venstre, Osv. Det blev taget meget fint imod, og det blev da også helt sikkert bedre.
Men jeg kunne ikke helt stoppe igen, da jeg først havde sagt min mening 😉
Nu var jeg pludselig hende der sad i gruppen og sagde: Ro på, en ned, samle op, hold bane, ind på række, man kører ikke uden hænder i en gruppe, husk at give meldinger, osv.
Så nu kan de da helt sikkert huske mig i gruppe B – som hende rappenskralden med alle kommandoerne 😉
Men nu skal det ikke lyde som om jeg har haft en dårlig tur – Det var det bestemt ikke ! 🙂
På trods af lidt hagl .. Som i, hagl på størrelse med marmor kugler, der gjorde NAS når de ramte huden. Man var meget glad for cykelhjelmen i sådan en byge 😉

