En samlet tur
I dag havde vi sidste fortræningstur med Dinitours inden vi cykler mod Paris d. 18 Juli.
Der var noget færre deltagere på dagens tur, vi var kun 13, inklusiv tre guider. Det medførte at vi besluttede os for at køre i en samlet gruppe, med en hastighed der lå midt imellem de 23 og de 27.
Det blev en rigtig hyggelig lille tur, og vi må sige at det blev uden de store udfordringer.
Det blev til en smule regn, og en enkelt punktering. (Som jeg, lige for en gangs skyld, stod for)
Vores største udfordring i gruppen, blev i virkeligheden at en flok der kommer fra flere forskellige steder og klubber, ikke bruger de samme kommandoer. Så en gang i mellem måtte vi liiiige spørge de andre hvad ‘en lille højre’ eller ‘en smal to’er’ betød. Det var da udfordringer der var til at få løst 😉
Nu er der altså ikke længe til d. 18 Juli, og det bliver rigtig spændende at komme afsted!