Cykelløb

DGI Holdløb Mårslet – Race Report

Igår kørte Line og jeg holdløb i Mårslet.

Vi fik idéen for noget tid siden, da jeg stødte på en begivenhed på facebook. Og Line var selvfølgelig klar med det samme! 😉

Vi skulle godt nok være fem på et hold, men det tænkte vi ikke blev noget problem.

Vi startede med at spørge nogle stykker fra Kvinderdercykler, om de ville køre med os.

Men da Kvinderdercykler tager på træningstur til Alsace, var der desværre ikke nogen der havde mulighed for at deltage.

Så fik Line den idé at høre en af hendes storebrors venner, som bor i Århus, om ikke han havde lyst til at samle et par venner og stille et hold med os. Og det ville han gerne!

Så Line og jeg blev tilmeldt sammen med tre fyre fra Team Faircare.

IMG_2337

Løbet bestod af 4 omgang på 11 km, i alt 44 km.

Vi havde mødtes mandag for at hilse på hinanden og prøve at køre lidt sammen. Så man kan sige at vi måske ikke kendte hinanden så godt, men derfor gik det nu meget godt!

Under løbet sørgede vi for at råbe en masse kommandoer til hinanden for at være sikre på at alle var med, og kunne følge med i det høje tempo.

Vi kørte rulleskift, og alle fik lov at tage sin tjans

Dem der havde overskud til at trække lidt mere end andre fik selvfølgelig lov til det! 😉

Vi kom i mål i tiden 01:11:11, vi havde kørt med et snit på 37,4 km/t!

Det var meget hurtigere end vi havde forventet, så vi var ovenud tilfredse.

Tiden rakte til en 7. plads ud af 12 på vores reelle tid, men kun en 8. plads på den korrigerede tid.

Den korrigerede tid tog højde for nogle “rabatter” som holdene kunne få. Vores hold fik 3 sek. rabat pr. km, pr. kvinde.

Men en del af de andre hold bestod af nogle vanvittige hurtige mænd, der var noget ældre end de mænd vi havde på vores hold, som simpelthen var for unge til at få rabat.

Jeg kan da lige nævne at vi var det bedst placerede hold med kvinder på 😉

Efter løbet fik vi os en lille kage.

13161150_10209626889248245_1319236527_o

Kagerne havde Maria bagt, og sendt med hendes kæreste Kasper til cykelløbet.

De var bare gode!

Tak for kage Maria! 😀

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *