Cykeltræning,  Hverdagen,  Mallorca

Dejlig dag på kontoret ;-)

I dag blev det desværre ikke til en tur i “hullet”.

Men efter som jeg har prøvet det tre gange før, så var det helt fint med en anden tur.

Til gengæld kom jeg ud på en tur jeg aldrig havde været på før!

Jeg var turleder på c-holdet igen i dag, men i dag havde jeg Kenneth Dini med. Ejeren af Dinitours. Og jer der kender Kenneth, ved nok hvad jeg mener at vi kom på en tur der var typisk Kenneth!

Som Kenneth siger, så skal en god tur være en tur, hvor man, bliver udfordret, hygger sig og oplever noget. Og det må man sige at vores tur i dag, levede op til!

Allerede da vi kørte fra samlingspladsen, sagde Kenneth at vi skulle køre en tur, som ikke lå på GPS’en. Vi kørte en fin, forholdsvis flad tur.

Mens vi drak kaffe på en meget lokal, lille fortorvs café, oplevede vi hvordan en helikopter fragtede vand fra et reservoir, op til bjergene, for at slukke en band, og da vi kom ud fra byen så vi også hvordan den hentede vandet i dalen.

IMG_4178

Da vi kom lidt længere ud, fandt Kenneth en spændende vej på hans GPS, som han synes vi skulle prøve. Som han sagde, så var en vej med så mange sving, sikkert rigtig hyggelig 😉 Det var den!

Det var en kort stigning, som endte ved en låge. Længere oppe lå en privat grund. Stigningen var hård! Den steg med på 10, 13 og over 16 % !!

Nogle måtte stoppe op, men langt de fleste af os fik klaret os igennem udfordringen 🙂

Da vi havde spist frokost på et rigtig hyggeligt lille torv, besluttede vi os for at finde et sted og købe nogle store dunke vand, så vi kunne få fyldt vores flasker. Men desværre blev det en længere søgen, da vi ledte midt i siestaen, hvor langt de fleste steder havde lukket. Men det hindrede os da ikke i at få en på opleveren.

Kenneth havde igen på GPS’en fundet en rigtig fin vej, vi skulle følge for at komme til den nærmeste by, men pludselig blev vejen til en grusvej!

Det gjorde ikke så meget, for den var ikke så lang..

Men pludselig kom der endnu en udfordring. Vejen blev delt over af et hegn, og et jernbanespor! Den klarede vi også snildt 😉

IMG_4190

Humøret var højt på hele turen, og folk hyggede sig, med de små udsving i vores lille tur.

Der vil helst sikkert være historier at fortælle de andre over aftensmaden i aften, også selvom vi ikke har været i sa Calobra 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *