Copenhagen Gran Fondo 2015

For en uge siden sad jeg hjemme i sofaen, og var enormt ubeslutsom!

Det var sidste frist for at tilmelde sig Copenhagen Gran Fondo, og jeg vidste simpelthen ikke om jeg skulle gøre det..

På den ene side kunne det være helt vildt stort at kvalificere sig til amatør VM på i Aalborg, men på den anden side ville det blive en virkelig hård omgang. 170 km cykelløb, det lød næsten helt umuligt for mig..

Så jeg ringede til Maria aka. Chefen, efter 20 min. snak, fik hun mig overbevist om, at det kunne jeg godt!

Så jeg meldte mig til!

Og ikke nok med det, så spurgte min mor om jeg ville have billetten i for tidlig fødselsdagsgave! Ikke dårligt 🙂

Noget af det som jeg havde gjort meget ud af at fortælle mig selv, for ligesom at få ro på inden løbet, var at det var helt i orden ikke at kvalificere sig til VM.

Til sådan et hårdt løb som det her, ville det være tilfredstillende bare at gennemføre!

Vi skulle køre 3 omgange af 56,5 km.

Min startgruppe blev sendt afsted klokken 9.30.

Jeg skulle starte med lidt over 200 andre, i alderen 19-34 og 35-39.

Vi kom ret pænt afsted.

Vi var mange der havde været nervøse for at starten ville blive hektisk, og præget af uheld. Men det så ud til at vi slap!

Senere hørte jeg lidt her og der, om styrt, så helt fri for styrt havde løbet ikke været..

Da starten gik var vi et stort felt der kørte samlet, det blev ret hurtigt strukket godt ud, og efter ca. 30 km, var der faldet mere ro på, og jeg befandt mig i en ret god gruppe der også kørte et fornuftigt tempo.

Jeg havde allerede på forhånd regnet med at man nok ikke ville kunne sidde i den samme gruppe hele vejen rundt, og det fik jeg da også ret i.

Det fede ved lige præcis dette løb var så, at man nåede ikke at sidde alene særlig længe, før der kom et nyt felt forbi, som man kunne hægte sig på. Og på denne måde fik jeg endda kørt ind på nogen af dem jeg startede ud sammen med, så vi også kørte i mål sammen 🙂

Da jeg kørte ud på min sidste omgang kom jeg, som på alle de andre omgange, forbi mine forældre der var med for at heppe.

Da jeg kører forbi min mor råber hun til mig “KOM SÅ NIKOOO !!! DU LIGGER NUMMER 3 !!! DU ER KVALIFICERET !!!”

Jeg tænkte med det samme, at det kunne da ikke passe, så jeg smilede af hende og rystede lidt på hovedet.

Da jeg så kom i mål, kom de gudhjælpemig løbene og fortalte mig at jeg var kommet ind som nummer 3 i min aldersgruppe!

170 km med 36 i snit. Det kunne også mærkes i benene! 😀