Vejrudsigten melder om frostgrader både til og fra arbejde i morgen.

Derfor gør jeg her til aften det helt varme sæt cykeltøj klar!

Så har jeg hvertfald gjort mit for at mandagen ikke bliver træls.

Til gengæld meldes der også om tørvejr og sol!

Det kunne meget vel betyde en lille omvej på vej hjem fra arbejde 😉

I denne weekend har den stået på rigtig meget hygge og lækker mad og drikke med en håndfuld gode venner hjemme fra Danmark af.

Derfor er jeg uden tvivl klar til lige at give den en ordentlig skalle med sundheden inden den står på rigtig julehygge hjemme i Danmark om kun 4 dage!

Cykeltræning Hverdagen Lübeck Udstyr

Som jeg nævnte for jer den anden dag, så er jeg jo flyttet til Tyskland.

Rolf og jeg flyttede til Lübeck i August. Jeg havde på mit 5. semester fået en praktikplads i Global Procurement i Vestas, og Rolf havde fået sin stilling flyttet til Tyskland.

Planen var så at jeg skulle studere mit 6. semester på universitet i Hamborg, og på den måde skulle Rolf og jeg bo et helt år i Tyskland.

Desværre gik det bare ikke som det skulle.. Jeg kom ikke ind på universitet i Hamborg og nu skal jeg så hjem og have mit 6. semester i Århus.

Rolf bliver og arbejder resten af det planlagte år i Tyskland, og når han kommer hjem kan vi flytte ind i vores hus i Tilst igen.

Jeg har været rigtig træt af det, sur, vred, ked af det, men nu har jeg accepteret at det er sådan det er.

Vores Tysklandseventyr blev ikke helt som vi havde forventet..

Men det er da ikke så langt at tage på besøg i Lübeck, som der var da han boede i San Diego i et halvt år 😉

Nu vil jeg have det bedste ud af den sidste tid af min praktik og Lübeck, inden jeg skal hjem til Danmark til Februar.

Hele vores December måned har heldigvis været fyldt med besøg fra familie og venner hjemmefra, og denne weekend er ingen undtagelse. Så der er rig mulighed for at nyde Lübeck og omegn.

Inklusiv det berømte julemarked i Lübeck 🙂

Jeg krydser fingrer for bedre vejr resten af ugen.

I dag cyklede jeg hjem i iskold slud og modvind… Brrr…

På dage hvor vejret er SÅ dårligt klapper man lige sig selv en ekstra gang på skulderen for at man alligevel er konsekvent og tager cyklen hver dag 😉

GemGem

GemGem

Hverdagen Lübeck