Så kom tiden for årets aller sidste cykelløb.

Jeg har godt nok ikke kørt så mange løb i år, men jeg har kørt flere løb end jeg har før.

Det er først nu, jeg rigtig er blevet bidt af at køre cykelløb. 🙂

Men én ting jeg nok aldrig bliver bidt af, i den sammenhæng, er at cykle i øsende regnvejr!

Sådan et vejr, var det nemlig søndag d. 19 oktober, hvor min mor og jeg kørte mod sydfyn, for at køre Alpetramp.

Vi havde meldt os til på forhånd, og det var nok det der trak allermest, for vejret var alt andet end indbydende til cykelløb.

Det endte også med at være en god gang heldagsregn vi kom ud i.

Men det var der så ikke noget at gøre ved..

Da klokken blev hen af 10, trak jeg op mod startlinien, i håb om at komme afsted, sammen med nogen af dem, der ville ud og køre stærkt.

Det var så desværre ikke helt det der skete. Folk stod meget blandet, og den gruppe jeg kom med i, kørte ikke specielt hurtigt, og folk var meget nervøse.

Da vi kom ca. 5 km ud på ruten, ser jeg pludselig min klubkammerat Johnny, stå i vejkanten, mod kørselsretningen.

Johnny skulle køre 125 km, hvor jeg kun skulle køre 63 km, så jeg undrer mig, og jeg når lige at råbe til ham

“Hva fa’en Johnny”

Og så var jeg forbi ham.

Kort efter kom en op på siden af mig, det var Johnny. Han havde været punkteret, allerede efter 7 km, hans gruppe var kørt og han havde besluttet sig for at kigge efter nogen fra klubben han kunne køre med. Og han fandt så mig 🙂

Johnny og jeg lå og snakkede lidt, og blev hurtigt enige om at gruppen kørte lidt for uroligt, og vi besluttede os for at trække fra dem.

Vi kom rigtig godt afsted og vi fik fart i cyklerne.

Jeg følte at jeg havde “flade” ben.. Som om der bare ikke var energi nok i dem. Ikke som de sidste par gange jeg har kørt cykelløb. Det var lidt ærgerligt.

Men Johnny var rigtig god at have med 🙂

Det ene øjeblik, var jeg klar på at gi den gas, og trak fra. Jeg vidste at Johnny uden problemer ville følge efter mig.

Det næste øjeblik var jeg helt flad, og kunne slet ikke træde op af bakkerne. Og så var Johnny flink til at vente!

Jeg synes vi fik en rigtig god tur, og vi gjorde det nu okay.

Undervejs kom en rytter, som Johnny og jeg havde kørt sammen med i et stykke tid, op på siden af Johnny og sagde noget til ham.

Jeg spurgte Johnny hvad han sagde..

Han sagde at hvis Johnny ville ha sin veninde med, skulle han lige sætte farten lidt ned…

Johnny havde svaret, at nu skulle han passe på at vi ikke bare kørte fra ham.

A’ hva’ for noget?!

Så stod der lyn i øjnene på mig, og jeg sagde til Johnny, at nu blev vi nødt til at køre fra ham!

Så det gjorde vi 😉

Der deltog 40 kvinder på de 63 km.

Jeg fik en 10. plads blandt kvinderne. Og det til trods for dårlige ben.

Nå ja.. Og at Johnny punkterede to gange mere mens jeg kørte sammen med ham 😉 Så vi havde lige et par stop.

IMG_1201

Jeg kan se på tiden på strava, at vi har brugt i alt 14 minutter på de to punkteringer, så hvis vi havde været fri for punkteringer, havde jeg nok fået mig en 7. eller 8. plads.

Men det kan jo ikke gå lige godt hver gang 😉

Jeg kan også se på resultatlisten, at jeg fik en 8. plads på bakkespurten på golfbakken.

Og jeg ved bare at jeg kunne have kørt stærkere op af den. Men det er nu stadig okay.

Cykelløb

Lørdag d. 4 oktober stod den på DGI Gran Fondo Munkebjerg.

Vejret var super lækkert, taget årstiden i betragtning!

Løbet var lagt på en rundstrækning på 40 km, med start ved Comwell Kellers Park i Brejning. Runstrækningen gik på nogle, for mit vedkomne, meget velkendte veje, og inden vi kom tilbage til mål, skulle vi en tur ned af golfbakken, og op af munkebjergbakke.

Min far og jeg havde meldt os til 120 km, måske var det i virkeligheden mest mig, der havde lokket min far med ud på den lange tur 🙂

Efter starten gik, kom min far og jeg afsted med en gruppe der kørte i et pænt tempo. Vi fulgte dem hele vejen til munkebjerg, som vi nåede med et snit på omkring 34 km/t.

Der var en god vind ude på ruten, omkring 12-14 m/s. Og vi startede ud med mod og sidevind.

Da vi ramte munkebjerg, blev gruppen vi lå i, sprængt.

Min far og jeg bestemte os for at tage den lidt mere med ro, og vi fik samlet en lille gruppe, og fik sat et rulleskifte igang.

Da vi nåede munkebjerg anden gang, blev gruppen igen delt. Og da vi fik samlet en lille gruppe igen, var der nu kun fire mand tilbage

Min far, to århusianer og jeg. Så det må være tre mand, og en kvinde 😉

Den ene af århusianerne, stod af efter anden omgang.

Så var vi tre tilbage. Vi tre fulgtes rundt på den sidste omgang.

Da vi nåede munkebjerg tredje gang, var vi rigtig godt trætte!

Min far sagde til os, at vi skulle bare køre. Så den sidste århusianer, Brian, og jeg kørte sammen i mål, hvorefter min far kom ind, 3 minutter efter os.

Det var et virkelig godt løb. Vel arrangeret, og rigtig godt med trafik poster i sving, og når vi skulle krydse veje. Desuden var ruten, på nogle stykker, ensrettet. Men vi skulle selvfølgelig stadig passe på trafikken.

Det var trods alt stadig et motionsløb.

Der blev, for mit vedkomne, ikke sat nogle rekorder i dag. Det var der ikke overskud til, i benene 😉

Men jeg vandt da min klasse! Ja, faktisk blev jeg bedste kvinde på 120 km!

… Der var nemlig kun mig

Hm. Jeg havde håbet at flere kvinder ville med på den lange tur.

Sådan en sejr, er næsten for nem.

Herunder ses et billede af mig, på første tur op af munkebjerg.

Foto taget af Uggi Kaldan // altomcykling.dk

10630634_301582120043713_1105933404652502861_o

Nå ja! Så var der også lodtræknings præmier efter løbet.

Både min mor og jeg vandt! 🙂

Vi vandt begge et sæt løse ærmer, og et sæt løse knæ fra GripGrap.

Rigtig fine præmier!

Cykelløb

Jeg var næsten målløs da jeg kom hjem fra min cykeltur i dag ..

Tilbage til hvorfor, om lidt 😉

Min mor, min far og jeg har meldt os til et cykelløb d. 4 oktober.

DGI Gran Fondo Munkebjerg

Min mor har meldt sig til at køre to omgange, 80 km.

Min far og jeg har meldt os til at køre 3 omgange, 120 km.

Måske var det i virkeligheden mest min idé med de tre omgange, men jeg fik lokket min far med!

Det er jeg godt tilfreds med 😀

I dag bestemte vi os så for at se hvad det er for en rute vi skal køre på d. 4 oktober.

Løbet har start ved Comwell hotel i Brejning, men vi startede på ruten, tættere på fredericia, og kørte ruten rundt derfra.

Ruten går rundt på nogle, for vores vedkomne, meget velkendte veje, som vi tit kører på.

Og så går ruten, ned af golfbakken og op af munkebjerg.

Da vi nåede til munkebjerg i dag, mødte vi en anden gruppe, der også skulle op af munkebjerg.

Jeg nåede lige at sige til min far “Jeg kører bedst, når jeg har en hare at jagte” 😉

For derefter at rette det til, at jeg ville tage den lidt med ro. Jeg behøver jo ikke at forbedre min tid, hver gang jeg kører op af munkebjerg.

Meeeen det var min far åbenbart ikke helt enig i. Han kommentar var hvertfald “Det tror jeg ellers, at din kæreste ville synes var sejt”

Så kan man jo næsten ikke lade være 😉

Og her kommer det så! Grunden til at jeg var målløs da jeg kom hjem fra min cykeltur..

Jeg lagde min tid ind på Strava, og hold nu fast, jeg havde forbedret min tid igen! Sidst jeg var der, var altså i søndags.. Denne gang var jeg 26 sekunder bedre end i søndags.

Skærmbillede 2014-09-23 kl. 20.37.19

Det vil også sige, at jeg har forbedret min tid med 1 minut og 24 sekunder siden d. 22 Juni.

Som min far siger, “Det er det der træning. Det betaler sig.”

Han har jo ret 🙂

Cykelløb Cykeltræning

I weekenden fik jeg massere cykling på kontoen, både på den ene og den anden måde.

Lørdag var min mor og jeg, ude på en rigtig hygge tur.

Vi cyklede 100 km, op omkring nordvest fyn. Det var en rigtig fin tur, på en masse små, snoede veje, som var rigtig velegnede til cykling.

Der var godt nok enormt meget vind på turen, så vi var begge godt ør i hovedet af al den modvind, da vi så småt vendte næsen hjemad, og vinden begyndte at blive mere i vores farvør 😉

IMG_0945

Efter vores cykeltur, slappede vi af og hyggede med god mad på terrassen til længe efter solen var gået ned.

Min mor var nemlig alene hjemme, da min far var i Harzen, og køre mountainbike. Og i den anledning, havde hun inviteret mig og en veninde, til tøse hygge.

Søndag sov jeg lige til jeg ikke kunne længere, og brugte formiddagen på at rydde op og gøre rent i lejligheden.

Efter frokost tog vi ud for at se finalen i Post Cup, som blev kørt i Fredericia, næsten lige i min baghave.

Det var en smule koldt, og blæsende. Og vi blev da heller ikke helt fri for regnvejr. Det var rytterne heller ikke blevet, de var møg beskidte!

Løbet blev vundet af Mads Würtz Schmidt, fra Team Cult Vital Water

IMG_0972

 

Post Cuppen, blev vundet af Magnus Cort, fra Team Cult Vital Water.

IMG_0986

Derefter tog vi igen hjem og hyggede, denne gang hjemme hos mig. Og her legede vi “hvad hvis nu jeg sku flytte” 😉

Det gik ud på at vi kiggede en hel masse af alle mine ting igennem. Sko, papirer, kasser og skuffer med småting og tog stilling til om det var noget jeg ville flytte på, hvis jeg skulle flytte.

Der blev ryddet rigtig meget ud!

Blandt andet 22 par sko …

Pludselig føler jeg at jeg har massere af plads! 😉

Cykelløb Cykeltræning Hverdagen

Søndag d. 7 september, var jeg med en masse andre kvinder fra baghjulet, oppe og køre Tour de femme.

IMG_5585

Tour de femme er et motions cykelløb, kun for damer, og overskuddet fra løbet går til at støtte brystkræft. Det gode formål, og det rigtig godt arrangerede løb, er nok også grunden til at ikke mindre end 1700 kvinder deltog i år!

Med så mange deltagere er det også vigtigt at starten er godt organiseret. Og det synes jeg bestemt også den er.

Startboksen er delt op i afsnit, alt efter hvor hurtigt man regner med at køre de 103 km. Den forreste boks er for dem der kører efter at gennemføre på under 4 timer, altså mindst 25 km/t i gennemsnit.

Det med hvor hurtigt man gennemfører løbet, har selvfølgelig også noget at gøre med hvor mange depoter man vælger at stoppe på, og hvor længe man beslutter sig for at blive på depoterne.

Depoterne skulle være rigtig hyggelige, og der skulle være alt hvad man har brug for!

Lige fra det man forventer som: vand, energidrik og bananer, til økologisk fairtrade kaffe, økologiske knækbrød, smoothies og hjemmelavede hindbærsnitter. Man kan godt forstå, hvis nogen bliver fristet til at hænge, lidt længere end planlagt på depoterne.

Ruten er, efter min mening, helt perfekt. Den går af små fine veje, i området syd for Århus, med ikke alt for mange bakker, med en rigtig flot tur hjem mod Århus, langs kysten.

Jeg er sikker på, at hvis man kører på en almindelig citybike, som der også var rigtig mange der gjorde, så vil ruten være så rigeligt hård. 🙂

Og der var rigtig mange af de seje kvinder, der tog turen på citybikes!

Turen ind igennem marselis skovene, er nok det hårdeste.

Til at starte med, er man selvfølgelig stadig frisk, så det føles klart værre, når man på vej ind mod mindeparken, har kørt 100 km, og skal op og ned igennem skoven.

Det kunne også tydeligt ses på kvinderne, når de kom i mål, at de sidste kilometer var hårde.

For mit vedkommende blev turen lidt anderledes end de fleste af de andre kvinder.

Efter jeg sidste år var kommet i mål som nr. 19, ud af 1300 kvinder, med en gennemsnitsfart på 29,7, havde jeg på forhånd besluttet mig for at jeg ville prøve at forbedre min tid.

Sidste års tid blev 3 timer og 27 minutter.

Tiden i år blev 3 timer og 5 minutter.

Jeg er enormt godt tilfreds med min tid!

Jeg kørte sammen med nogle virkelig seje damer. Og der var fart på!

Vi kørte de 103 km, med en gennemsnits fart på 33,3 km/t.

Jeg kom ind som nummer 12. Vi var en gruppe på 12, der kom i mål samtidig, og foran os lå tre piger, der var kørt fra os, ret tidligt i løbet.

Tour de femme køres ikke med chip, som mange andre cykelløb gør. Alle får samme start tid, og så forgår det sådan at når man kommer i mål, kommer man ind til en scannings station, hvor man skal have scannet en stregkode, på sit start nummer, og det er så der at ens slut tid bliver registreret.

Så da vi kom en stor flok i mål samlet, blev damerne lidt ivrige for at blive scannet først.

Så ivrig var jeg ikke for en god placering, så jeg ventede pænt til det blev min tur 😉

Nå ja! Så kørte jeg forresten hele turen sammen med Mor-Helle, som jeg boede på værelse med, og som var min private sygeplejerske, da jeg cyklede til Paris! Det var rigtig hyggeligt 🙂

Jeg kan varmt anbefale alle kvinder, at deltage i Tour de femme! Start gebyret går til et godt formål, og man får virkelig noget for sine penge!

Godt nok fim jeg afvide, at jeg ikke fik meget for pengene, når nu jeg ikke var i et eneste af de 6 depoter.

Men så gik der vel bare lidt flere penge til at støtte brystkræft 😉

IMG_5578

Billedet her, er fra før starten gik. Jeg ville rigtig gerne vise jer nogle billeder fra løbet, men der er endnu ikke blevet lagt billeder op på hjemmesiden, her en uge efter løbet ..

Cykelløb Cykeltræning Kvindecykling

I dag har været en rigtig dejlig cykeldag!

Først en god cykeltur med baghjulets grp. B. Vi havde en super dygtig turleder, der havde en rigtig fin rute klar til os. Han havde også sørget for at vejret var rigtig fint at cykle i, faktisk blev det kun bedre op af dagen. Og det er jo de to fornemmeste opgaver for en turleder 😉

Godt nok havde jeg en punktering.. På forhjulet.. Igen.. Fjerde gang indenfor 7 dage! Så kunne jeg vidst ikke længere kalde det, for et tilfælde. Så dækket måtte lige tjekkes godt efter, da vi kom hjem, og min far fandt da også en lille bitte flintesten, som der har siddet der og drillet mig længe nu!

Da vi var færdige med cykeltur, havde været i bad og fået noget mad, tog min far, mor, jan og jeg en tur til Faaborg, for at se det sidste af herre elitens DM i linieløb.

IMG_0663

Vejret viste sig fra sin bedste side. Dejligt varmt, dansk sommervejr.

Vi så rytterne køre forbi flere gange, og på flere forskellige steder på ruten.

IMG_0655

Ruten var en 13 km lang rundstrækning, og rytterne skulle rundt på rundstrækningen 15 gange. I alt 195 km.

Vi kunne se feltet blev mindre og mindre, jo længere hen i løbet vi kom. De bagerste ryttere blev nemlig taget ud, når de kom for langt bagud.

Til slut vand Michael Valgren en suveren sejr, og det blev en spurt om anden og tredje pladsen, som gik til henholdsvis, Michael Carbel og Michael Mørkøv.

Cykelløb Hverdagen