Cykeltræning,  Ferie,  Hverdagen,  Lübeck,  Træning

Aktivér plan B!

I onsdags kom jeg til Lübeck igen.

Der er længe til jeg skal have undervisning igen, så jeg tænkte at det var muligheden for at få en lille ferie hos Rolf.

Fredag cyklede jeg ud og hentede Rolf på arbejdet, og vi kørte en lille omvej hjem.

Vejret var så lækkert at jeg tog sommercyklen.

Der er simpelthen ikke noget bedre end de første ture på sommercyklen, efter at have kørt rundt på en tung vintercykel 😉

I dag var det så meningen at jeg ville skrive et blogindlæg om at Rolf og jeg havde været ude og cykle både lørdag og søndag, men sådan blev det så ikke lige..

Vi fik os en virkelig god cykeltur lørdag.

Himlen var blå og solen skinnede, vejene var tørre og vi valgte simpelthen at tage sommercyklerne igen.

Vi fik virkelig en fornemmelse af forår!

Vi cyklede ud til en rute Rolf havde fundet frem til.

Her kørte vi omgange med intervaller flere forskellige steder.

Det smarte ved at køre på den her måde at vi begge bliver godt trætte, men i vores eget tempo, og så kan vi følges hjem igen 🙂

Vi fik 100 km og lige over 800 hm – Ikke dårligt for flade Schleswig Holstein! (Men fik desværre ikke taget nogen cykelbilleder..)

Efter cykelturen lagde vi os på sofaen og brugte eftermiddagen på at se Danskerne vinde Omloop Het Nieusblad 😀

Og når man ligger der på sofaen med ømme ben, en træt krop og en konstant lyst til mad og ser cykelløb, så ved man bare at cykelsæsonen er gået igang 😉

Det var så meningen at vi skulle køre en tur søndag også.

Vi havde planlagt at det skulle være efter frokost da vi kunne se på vejrudsigten at det ville passe med at det var før det værste nedbør, men efter at temperaturen var kommet op (på 0 grader).

Sneen startede kl 8 … og den stoppede ikke resten af dagen!

Der faldt virkelig meget sne! (Og det sner endnu her kl 19 …)

Nå, så måtte vi jo finde på noget andet at lave.

Jeg har blandt andet læst en bog færdig, som jeg var igang med, (“Hvor der er fugle” – Den kan jeg godt anbefale!)

Jeg har bagt boller, så Rolf har lidt når jeg rejser til Danmark igen 😉

Og så fik vi gået os en god tur i snevejret.

Blandt andet fandt vi nogle virkelig fine gynger, som vi absolut ikke kunne gå forbi uden lige at prøve dem af 😀

Som I måske kan se på billedet er det ikke udelukkende flat i Schleswig Holstein.

Gyngerne her var for eksempel lige ved siden af en kælkebakke. Vi havde desværre glemt vores kælk ..

Vi sluttede selvfølgelig dagen på sofaen med cykelløbet Kuurne-Brussel-Kuurne, selvom vi ikke selv fik vores cykeltur.

GemGem

GemGem

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *