Cykeltræning

Årets første tur

Da jeg vågnede til morgen, kunne jeg høre hvordan det ruskede udenfor.

Hold da op en vind!

Jeg var liiiige ved at beslutte mig for at blive hjemme fra cykeltur, men nu havde jeg jo sagt at jeg ville komme til tømmermands tur i FCC, så jeg skulle altså afsted!

Hvordan ville det ikke også se ud, hvis jeg startede 2015, som skal blive mit store cykel år, med at springe træningen over..

Den gik ikke!

Og så slet ikke på grund af en smule vind.. Jeg havde jo ikke engang tømmermænd!

Jeg brugte nemlig min Nytårsaften på sofaen, med timevis af gode film på Netflix 🙂

Der mødte en pæn stor gruppe op, på P-Pladsen ved Cykelservice, og en god blandet flok.

Vi kørte en rigtig god tur på 1t 40min og 33 km, med en masse indlagte intervaller, hvor dem der havde behov for det, kunne komme ud og få strukket benene ud.

Så nu er jeg faktisk godt brugt 🙂

En dejlig tur, med en masse hård modvind på vej ud, og dejlig medvind på vej hjem!

IMG_1465

Da vi nåede tilbage til Cykelservice, tilbød cykel Kai, at vi kunne komme med ind og få rengjort vores cykler.

Men det var jeg simpelthen den eneste der sagde ja tak til.

Jeg ville hellere end gerne slippe for at stå hjemme med en spand vand og en børste 😉

Så nu står min cross cykel og er pæn og ren.

Spulet, blæst ren og smurt!

Tak til Cykel Kai! 😀

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *