Nedtællingen er begyndt
Om 18 dage går turen til Mallorca!
Så står den på tre ugers cykelferie. Ahh.. Det bliver skønt. Jeg er helt tosset med at cykle i bjerge 😉
Det betyder dog også, at jeg har et lidt stramt træningsprogram, for at være i (hvad jeg selv synes er) en acceptabel form. Igår havde jeg som, du jo kunne læse, en doven dag. Og i dag stod den på arbejde til kl. 19, Så nu står den på træning onsdag, fredag, måske lørdag og hvertfald søndag! Hvor er det godt at jeg kun glæder mig til at komme ud på cyklen, ellers ville det jo næsten virke uoverskueligt 🙂
Det er tredie år i træk, jeg skal på cykelferie på Mallorca. Og i år bliver lidt anderledes end jeg er vant til. I år skal jeg nemlig være guide, eller ihvertfald øve mig i det. Jeg skal være “føl” hos en af de andre guider, så jeg på den måde, kan blive klædt ordentlig på til at køre med min egen gruppe. Jeg skal nemlig være guide på Dinitours tur til Paris. Og dét glæder jeg mig til!
Her til aften, efter arbejde, har den stået på afslapning med en god bog og en lækker kop kaffe.
Min yndlingskaffe er uden tvivl lakridskaffe!
Det er vældig nemt at lave, og smager bare lige lidt bedre end almindelig kaffe.
Alt hvad jeg gør er at komme en halv teskefuld lakdrispulver i min instant kaffe, inden jeg kommer vand i, og derefter et skvis fløde. Mmm…