Nu er der kun én uge til Line og jeg rejser til Girona for at få nogle dage på cyklen.

Da jeg fik støvlen af først i januar måned, efter min brækkede ankel, og havde været inaktiv i to måneder havde jeg bare en ustyrlig lyst til at komme sydpå og cykle i sol, varme og bjerge.

Derfor spurgte jeg Line om ikke hun ville med på en tur til foråret. Det ville hun heldigvis gerne 🙂

Vi havde egentlig ikke nogen idé om hvor vi ville tage hen, så vi satte os sammen og fandt først en billig flybillet og derefter en billig lejlighed.

På den måde fandt vi frem til at vi ville til Girona og cykle.

Jeg har været der før, dog ikke med min cykel.

Men der er ikke nogen tvivl om at Girona er et godt sted at cykle!

Det var godt nok lige ved at blive spændende da vi ville leje cykler.

Jeg troede egentlig ikke det ville blive noget problem at finde nogle cykler at leje 14 dage før vi skulle bruge dem, men Girona er som sagt et kendt og godt cykelområde, så de steder vi kontaktede havde desværre ikke de cykler vi kunne tænke os at leje.

Vi fandt heldigvis cykler til sidst, men vi måtte jo slække en smule på kravene, men det går nu nok også for 4 dage på cyklen 😉

Nu krydser jeg bare fingrer for at maven ikke kommer til at drille mig.

Jeg må huske at lave mine strækøvelser hver dag inden vi skal afsted!

Det bliver SÅ godt med noget sommer på cyklen! 🙂

Cykeltræning Ferie Træning