Min største udfordring indenfor cykling på det sidste har været noget der er ude af mine hænder.

Jeg lider af noget så sexet som adhærencer.

Adhærencer er sammenvoksninger i bughulen, det vil sige arvæv mellem organerne i bughulen.

Jeg har fået adhærencer fordi jeg har været igennem to operationer på grund af tarmslyng. Den første tarmslyng havde jeg da jeg var 7 uger gammel, tilbage i 1989, den anden gang var jeg 27 år, Juni 2017.

Jeg har lidt af generne af mit arvæv længe, så vidt jeg husker har jeg lidt af det på cyklen de sidste 7 år.

Af en eller anden grund, så påvirker det her spindelvæv af arvæv jeg har i maven at jeg får stærke smerter i højre side af maven.

Jeg oplever stort set kun de stærke smerter når jeg cykler, og jeg mærker kun en lille smule til det ellers i hverdagen.

Som om det ikke var nok med smerter i maven, så strækker smerterne sig helt op i skulderen, om i ryggen og alle kræfter nærmest forsvinder fra mine ben.

Jeg kan simpelthen ikke træde en bule i en blød hat når jeg først får ondt i maven..

Smerterne kommer når jeg anstrenger mig. Næsten hver gang..

Det kan være slemt i perioder, og bedre i andre, nogengange kommer det når jeg får høj puls, andre gange ikke. Nogen gange kommer det selv uden høj puls..

Men egentlig er der ikke rigtig noget mønster i hvornår og hvorfor jeg får det.

Jeg har efterhånden vænnet mig til at cykle med jævn fart og relativ lav puls. Og det er da som sådan også fint nok.

Det havde da været helt forfærdeligt hvis jeg slet ikke kunne cykle..

Men jeg vil jo bare gerne noget mere! Jeg er vild med at køre stærkt, og faktisk er jeg også vild med at køre cykelløb.

Det er bare ikke til med de her mavesmerter..

Derfor arbejder jeg stadig på at lære og acceptere at jeg nok bare ikke kan presse mig selv helt derud som andre kan.

Jeg ville elske at kunne presse mig selv som jeg ser andre kan presse sig selv. Jeg bliver både imponeret og motiveret når jeg ser andre presse sig selv og blive bedre og bedre.

Desværre er der ikke noget at gøre ved adhærencer. Hvis det bliver slemt nok kan man operere og fjerne noget af alt arvævet, men så kommer det højst sandsynligt igen.

Jeg er nu startet hos osteopat, og hun mener hun nok kan hjælpe mig.

Jeg har været hos hende to gange, og jeg er meget spændt på om det kommer til at hjælpe.

Jeg krydser alt hvad krydses kan!

Jeg vil ud og gi gas igen! 😀

Hverdagen Træning

Igår var der Bykamp på Århus cykelbane.

Der skulle kæmpes mellem et hold fra Århus, et fra Odder, et fra Vejle og et hold fra København.

Jeg har altid været vild med at se cykelløb på banen, fordi der bare sker noget hele tiden og der er altid god stemning!

Desværre kommer jeg bare for sjældent afsted.

Igår fik jeg lokket min veninde Joanna med. Hun har aldrig set cykelløb før. Af nogen slags..

Og jeg gjorde klar til at jeg skulle forklare hende alt det specielle ved cykling på bane.

Rolf’s lillebror, Nils Lau, var på Århus’ hold og jeg skal lige love for at de sørgede for en spændende fight hele vejen igennem.

Joanna skulle egentlig gå fra banen tidligt, men på grund af spændingen blev hun simpelthen nødt til at se afslutningen på Bykampen!

Århus gik ind til den sidste disciplin, pointløbet, med 6 point op til København på førstepladsen.

Nils Lau leverede da også til fulde da han vandt den sidste og altafgørende spurt i pointløbet, som sikrede Århus sejren over København der ellers havde ført det meste af kampen.

Joanna var fuldt ud tilfreds med aftenen, spændingen og stemningen og hun meddelte mig at hun var klar næste gang der var løb på banen! 😀

Cykelløb

Igår havde jeg en lang dag på cyklen.

Jeg startede dagen med at cykle fra Skanderborg til Ry kl 7, for at arbejde på et semester projekt jeg er igang med, med min studiegruppe.

Den tur er jo sådan set ikke så lang, men efter jeg cyklede hjem til Skanderborg igen skiftede jeg cykel, smed rygsækken og cyklede videre.

Jeg havde sagt ja til at vikariere for en instruktør på en DGI cykelskole i Hinnerup.

Da jeg kom hjem til Skanderborg igen kl 21 havde jeg kørt små 130 km…

Det var ikke lige planen at jeg skulle have SÅ mange timer på cyklen, men det hele løber jo op.
Jeg havde vidst ikke lige fået regnet på hvor langt jeg ville få kørt.

Min veninde Line var så sød at mødes med mig i Hinnerup så jeg fik selskab på turen hjem i den smukke aften sol 🙂

Cykeltræning Hverdagen