I weekenden var jeg hos min farfar, sammen med min søster og vores kusiner.

Det er en fast juletradition at vi bager julesmåkager hos ham, og bager nok til at hele familien, har kager hele julen.

I år bagte vi pebernødder, jødekager, vanillekranse, brunkager, ingefærsmåkager og kanelcookies.

Vi havde gang i to kitchenaids og ovnen kørte konstant i mindst 5 timer!

Men man kan altså også lave noget juleguf, som bestemt ikke er så omstændigt.

Igår, søndag, lavede jeg for eksempel pebermynte pastiller. Det er lidt noget anderledes guf, men virkelig nemt!

Jeg brugte:

35g æggehvide

250g flormelis

og pebermynte essens, til jeg syntes massen smagte som den skulle.

Flormelis bliver rørt sammen med æggehviden, og jeg tilførte pebermynte essensen løbende, indtil massen blev tilpas fast.

Massen skulle kunne trykkes ud på bagepapir, uden at flyde ud.

Jeg brugte en almindelig lille frysepose som sprøjtetyl, og klippede kun et lille hjørne af, så jeg nemmere kunne styre hvor meget der kom ud på bagepapiret.

Jeg pressede pastillerne flade med en chokoladeknap, og lod dem derefter tørre i 30-60 minutter.

Mm.. De smager ligesom after eight!

IMG_1372

I dag lavede jeg nogle virkelig lækre, og nemme, dadelkugler.

Jeg lavede dem af:

200 g udstenede dadler

150 g mandler

2 spsk kakao pulver

1 spsk vand

og en smule flydende honning.

Jeg kom det hele i en foodprocesser, og blender det hele sammen til en konsistens man kan rulle til kugler.

Efter jeg havde rullet massen til kugler, rullede jeg dem i forskellig toppings.

Jeg brugte:

lakridspulver

Kakaopulver

Kokosmel

og guldstøv!

IMG_1373

Hverdagen

Esben havde længe snakket om, at han ville med Rolf ud og cykle. Men selvom han har en racercykel derhjemme, og har leveret nogle særdeles imponerende resultater ved Skørping rundt, så var han ikke helt tryg ved at cykle alene med Rolf. Det havde han prøvet derhjemme, og han vidste hvordan det var 😉

Så han synes det var en bedre idé at tage med på en tur, nu hvor jeg var på besøg, og tempoet derfor blev sat efter mig.

Esben havde aldrig prøvet at køre i bjerge før, så det blev da helt sikkert en rigtig spændende tur.

Rolf og Esben undersøgte, hvor man kunne leje en racer cykel, og fik arrangeret det så der var en klar torsdag morgen.

Torsdag morgen skulle Esben hente sin lejecykel, og i forbifarten bliver René spurgt om han vil med ud og cykle.

René havde aldrig siddet på en racercykel før, men han svarede hurtigt, at det ville han gerne.

Det tegnede til at blive en rigtig hyggelig tur!

René og Esben fik hentet deres lejecykler, sko og hjelme.

René lånte et sæt cykeltøj af Rolf, men 2 meter høje Esben, måtte nøjes med hans eget. Og faktisk var det, det tøj han allerhelst ville køre i.

T-shirt og hawaishorts.

Så var vi klar til afgang!

IMG_4811

Vi fulgtes sammen ud af byen, stille og roligt.

Men som jeg nok havde forventet, og som jeg efterhånden er så vant til, satte drengene mig på bakkerne. 🙂

Selv René, som var total nybegynder, med dertilhørende begynder tatoveringer, fløj afsted, og satte faktisk også Esben en gang i mellem.

Rolf var flink til at køre tilbage, og følge mig op, mens de andre pustede ud på toppen.

På et tidspunkt, kom vi til en lille hyggelig kiosk, det var vældig tiltrængt, da vi havde brug for at fylde vores vandflasker.

Det var rigtig varmt, og vi havde allerede krydset en del toppe.

IMG_4817

Her ved kiosken, ved vores lille vandstop, får Esben en fremragende idé!

Han opdager, at Rolf og jeg passer cykler sammen. Det var vi allerede klar over.

Hans idé gik ud på at vi da lige kunne prøve at bytte cykler!

Da vi også, næsten, passer cykelsko sammen, kan det faktisk godt lade sig gøre. Så det må vi da lige prøve..

IMG_4820

Se, nu blev det hele lige pludselig lidt sjovere!

Det var først gang jeg fik prøvet at køre med høj profil fælge, elektronisk gear skifte og watt måler.

På et tidspunkt hører jeg Esben der siger, at det pludselig faldt ham ind at det måske var en dårlig idé han fik 😉

Men man kan da ikke give mig sådan et legetøj, og så ikke give mig lov til at lege med det!

Desuden var det nok ikke kun cyklen der gjorde, at jeg måske lige pludselig kørte lidt bedre end Esben og René.

Vi var nået så langt på vores tur nu, at jeg så småt begyndte at få udbytte af min rutine på en cykel, som jeg f.eks. har fået af at køre lange ture under Tour de Paris, og som de to andre jo ikke havde.

Vi tog en pause i Alpine, hvor vi fik en is og en cola, så fik vi lige fyldt depoterne inden turen gik hjemad igen.

IMG_4839

Vi kom hjem med 105 km og 2000 hm. Længste og højeste tur, for både René og Esben.

Så havde vi helt sikkert også fortjent en ordentlig omgang mad på Phil’s BBQ, om aften 😉

IMG_4843

IMG_4849

Rigtig glade og tilfredse med vores mad! 😀

Cykeltræning Ferie

I dag havde jeg en meget skræmmende oplevelse på arbejdet.

Det startede, for mit vedkomne, med at der i højtaleren blev kaldt “Samarit til tekstilafdelingen”

Jeg stod i kælderen med to af mine kolleger i kælderen, og vi kiggede forvirrede på hinanden, da min ene kollega siger “Vi må da se om vi kan hjælpe!”

Så vi løber mod trappen til butikken. Så bliver der pludselig kaldt “100 til tekstilafdelingen”

100 er koden for, når alle ledere og chefer skal reagere, og løbe til et bestemt område.

Så fik jeg travlt!

I tekstilafdelingen lå en ældre dame, død.

Tre personer sad allerede og var i gang med hjerte massage.

Min chef var hurtig til at hente hjertestarteren, som vi har i Føtex, og fik hurtigt et overblik over hvordan den skulle bruges, og får sat den på.

I mellem tiden har en anden kollega haft kontakt med Falck, og der kommer lynhurtigt en læge til.

Allerede da lægen kommer, har de tre der har udøvet hjertemassage, gjort så godt et stykke arbejde, at hun faktisk er ved at komme til sig selv.

Og da ambulancen kommer, er hun faktisk så meget i live, at hun selv, med hjælp fra falckredderne, kan træde tre skridt baglæns til båren, og sætte sig på den.

Det hele skete enormt hurtigt.

Men hun overlevede! Hun kom til sig selv, stadig meget groggy, men hun kunne svare lægen på de spørgsmål han stillede.

Det fik os alle sammen til at tænke meget over det med førstehjælp.

Hvordan vil man reagere i sådan en situation, hvis man er den første der kommer til stedet?

Hvor mange steder har de egentlig sådan en hjertestarter, som i dette tilfælde gjorde hele forskellen for denne ældre dame?

Og noget andet vi snakkede om, hvis der skete noget for dig, har du så dine personlige oplysninger på dig?

Ud over dit navn og dit cpr-nummer, som man kan læse på dit sygesikringsbevis. Ville det ikke være en god idé med oplysninger om, hvem der skal kontaktes i tilfælde af en ulykke…

Det her var hvertfald en oplevelse, der sætter en masse tanker i gang! Puha …

Hverdagen

Nå men – jeg ankom jo til San Diego den 8. november om aftenen og skulle være på besøg hos Rolf i 14 dage.

Og selvfølgelig skulle vi ud at cykle!

Rolf havde lånt en cykel til mig – det er den orange Orbea I ser på billedet herunder. En af vores cykelture gik ud omkring Point Loma, som ligger ud til The Pacific Ocean (Det er det ocean I ser på billedet herunder).

cyklerne

Vi kørte ind omkring byen mod Ocean Beach og allerede der var der meget stejle bakker. Stigningerne er så stejle, fordi de ikke bruger det der med hårnåle-sving “over there”. Pyhhh – det var sgu hårdt. Rolf ventede tålmodigt og kørte stille og roligt ved siden af mig, hele vejen.

Vi kørte op til udkigspunktet ved fyrtårnet ved Point Loma, hvor der lå et museum og Cabrillo National Monument. Her vi var inde og se en film om hvaler … den var lidt kedeligt, så vi smuttede ud på cyklerne og fortsatte længere ned mod kysten.

Vi parkerede cyklerne, låste dem fast og skiftede til vandresko.

Så begav vi os ud på en lille vandretur, som nok ikke var helt efter reglementet – man burde vist ikke vade helt derud, hvor vi fik os forvildet ud – men vi jo var på eventyr, sååhhh …

På billedet herunder står jeg og kigger hen ad den “sti”, vi skulle hen af, for at komme tættere på tidevandshulerne.

“Halløj, Nikoline. Sig hej til din angst”. Jeg fik lige skubbet lidt til min højdeskræk.

nikoline_kiggerned

Jeg var iøvrigt ret betaget af de der Pelikaner. Sådan nogle har jeg aldrig set i virkeligheden. De var kæmpestore og havde et vingefang på 1½ meter og et utroligt stort næb.

Jeg måtte selvfølgelig fotograferes foran dem. Jeg holdt mig på behørig afstand …. Man ved jo aldrig om de kan blive agressive!

nikoline_pelikan

Vores sightseering cykeltur her var 63 kilometer og vejret var dejligt varmt på denne dag i Califonien.

Hjemturen til Rolf’s lejlighed foregik i behagelig medvind.

Herligt at kombinere en cykeltur med at lege turist. 🙂

Ferie

Pyyha – jeg har GODT NOK forsømt bloggen her den seneste tid. Det er ikke mange PIP I har fået herfra.

Men altså – det er sådan, at jeg har været ude at rejse …

nikoline_kano3

Turen gik til USA, nærmere betegnet i San Diego og jeg har simpelthen så meget at fortælle, at jeg næsten ikke ved hvor jeg skal begynde.

Jeg tror de her mørke, mørke december aftner vil egne sig godt til at få samlet op på nogle af alle oplevelserne og få lidt liv i bloggen igen.

nikoline_rolf_hollywood

Så: Stay tuned – jeg vender frygteligt tilbage. 😉

Ferie