Published 2. juni 2018

Mors ekstra hårde bakketur

I dag kom min mor en tur forbi Skanderborg for at cykle en tur sammen med mig. Jeg havde spurgt hende hvor langt hun gerne ville køre, og hun bestilte en tur på 100 km.

Så jeg sørgede for at lave en tur på 100 km omkring Skanderborg.

Jeg sørgede for at vi kom en tur på himmelbjerget og kunne få frokost i Silkeborg.

Jeg sørgede for at vi kom ud på nogle af de veje hvor jeg vidste der var virkelig flot!

Der var bar lige den lille detalje at, da min mor bad om en tur på 100 km havde hun ikke lige husket at tage højde for at vi skulle cykle i Søhøjlandet.

Turen havde 1000 højde meter, og min mor var meget frustreret over hvor langsomt hun kørte.. Faktisk var hun så frustreret at hun var mere end klar til at korte turen af så vi kunne komme tidligt hjem.

Hun fik nærmest stress af at klokken ville være mange inden vi nåede Skanderborg igen. Så måtte jeg lige holde en lille pep-talk for hende.

Vi blev enige om at vi selvfølgelig kunne korte turen af, når som helst, hvis det var nødvendigt.

Men reelt skulle vi ikke nå noget resten af dagen, vi var taget afsted for at være sammen og hygge os og hastigheden betød absolut ingenting!

Vi fik kørt alle 100 km, og det var en rigtig godt og varm tur!

Og så var der forøvrigt et par rigtig gode grunde til at det ikke gik alt for hurtigt og at min mor havde det ekstra hårdt idag.

Men det kan I læse om på hendes blog, her.

 

Andre indlæg over samme tema:

Ikke kategoriseret

Published 27. maj 2018

Når kroppen sætter dagsordenen

Min største udfordring indenfor cykling på det sidste har været noget der er ude af mine hænder.

Jeg lider af noget så sexet som adhærencer.

Adhærencer er sammenvoksninger i bughulen, det vil sige arvæv mellem organerne i bughulen.

Jeg har fået adhærencer fordi jeg har været igennem to operationer på grund af tarmslyng. Den første tarmslyng havde jeg da jeg var 7 uger gammel, tilbage i 1989, den anden gang var jeg 27 år, Juni 2017.

Jeg har lidt af generne af mit arvæv længe, så vidt jeg husker har jeg lidt af det på cyklen de sidste 7 år.

Af en eller anden grund, så påvirker det her spindelvæv af arvæv jeg har i maven at jeg får stærke smerter i højre side af maven.

Jeg oplever stort set kun de stærke smerter når jeg cykler, og jeg mærker kun en lille smule til det ellers i hverdagen.

Som om det ikke var nok med smerter i maven, så strækker smerterne sig helt op i skulderen, om i ryggen og alle kræfter nærmest forsvinder fra mine ben.

Jeg kan simpelthen ikke træde en bule i en blød hat når jeg først får ondt i maven..

Smerterne kommer når jeg anstrenger mig. Næsten hver gang..

Det kan være slemt i perioder, og bedre i andre, nogengange kommer det når jeg får høj puls, andre gange ikke. Nogen gange kommer det selv uden høj puls..

Men egentlig er der ikke rigtig noget mønster i hvornår og hvorfor jeg får det.

Jeg har efterhånden vænnet mig til at cykle med jævn fart og relativ lav puls. Og det er da som sådan også fint nok.

Det havde da været helt forfærdeligt hvis jeg slet ikke kunne cykle..

Men jeg vil jo bare gerne noget mere! Jeg er vild med at køre stærkt, og faktisk er jeg også vild med at køre cykelløb.

Det er bare ikke til med de her mavesmerter..

Derfor arbejder jeg stadig på at lære og acceptere at jeg nok bare ikke kan presse mig selv helt derud som andre kan.

Jeg ville elske at kunne presse mig selv som jeg ser andre kan presse sig selv. Jeg bliver både imponeret og motiveret når jeg ser andre presse sig selv og blive bedre og bedre.

Desværre er der ikke noget at gøre ved adhærencer. Hvis det bliver slemt nok kan man operere og fjerne noget af alt arvævet, men så kommer det højst sandsynligt igen.

Jeg er nu startet hos osteopat, og hun mener hun nok kan hjælpe mig.

Jeg har været hos hende to gange, og jeg er meget spændt på om det kommer til at hjælpe.

Jeg krydser alt hvad krydses kan!

Jeg vil ud og gi gas igen! 😀

Andre indlæg over samme tema:

Hverdagen Træning

Adhærencer cykling Smerter træning

Published 19. maj 2018

Bykamp på banen

Igår var der Bykamp på Århus cykelbane.

Der skulle kæmpes mellem et hold fra Århus, et fra Odder, et fra Vejle og et hold fra København.

Jeg har altid været vild med at se cykelløb på banen, fordi der bare sker noget hele tiden og der er altid god stemning!

Desværre kommer jeg bare for sjældent afsted.

Igår fik jeg lokket min veninde Joanna med. Hun har aldrig set cykelløb før. Af nogen slags..

Og jeg gjorde klar til at jeg skulle forklare hende alt det specielle ved cykling på bane.

Rolf’s lillebror, Nils Lau, var på Århus’ hold og jeg skal lige love for at de sørgede for en spændende fight hele vejen igennem.

Joanna skulle egentlig gå fra banen tidligt, men på grund af spændingen blev hun simpelthen nødt til at se afslutningen på Bykampen!

Århus gik ind til den sidste disciplin, pointløbet, med 6 point op til København på førstepladsen.

Nils Lau leverede da også til fulde da han vandt den sidste og altafgørende spurt i pointløbet, som sikrede Århus sejren over København der ellers havde ført det meste af kampen.

Joanna var fuldt ud tilfreds med aftenen, spændingen og stemningen og hun meddelte mig at hun var klar næste gang der var løb på banen! 😀

Andre indlæg over samme tema:

Cykelløb

Aarhus Cyklebane banecykling Cykelløb

Published 16. maj 2018

Det løber op …

Igår havde jeg en lang dag på cyklen.

Jeg startede dagen med at cykle fra Skanderborg til Ry kl 7, for at arbejde på et semester projekt jeg er igang med, med min studiegruppe.

Den tur er jo sådan set ikke så lang, men efter jeg cyklede hjem til Skanderborg igen skiftede jeg cykel, smed rygsækken og cyklede videre.

Jeg havde sagt ja til at vikariere for en instruktør på en DGI cykelskole i Hinnerup.

Da jeg kom hjem til Skanderborg igen kl 21 havde jeg kørt små 130 km…

Det var ikke lige planen at jeg skulle have SÅ mange timer på cyklen, men det hele løber jo op.
Jeg havde vidst ikke lige fået regnet på hvor langt jeg ville få kørt.

Min veninde Line var så sød at mødes med mig i Hinnerup så jeg fik selskab på turen hjem i den smukke aften sol 🙂

Andre indlæg over samme tema:

Cykeltræning Hverdagen

cykling DGI Fusion transport træning

Published 8. april 2018

Sol og glæde!

Hold nu op et dejligt vejr det har været i dag!

Al den vinterdepression jeg synes jeg gik og fik af sne og gråt vejr er fuldstændig forsvundet 🙂

Jeg startede dagen med at lave mad.

Jeg lavede en ordentlig portion falafel og en rødkålssalat. På den måde var jeg sikker på at have noget sund mad klar når jeg kom hjem fra cykeltur.

Derefter begav jeg mig ud på en cykeltur, alene, hvilket jo ikke er det bedste jeg ved.

Men det var ligesom om det bare var fuldstændig ligemeget i dag.

Vejret var jo ikke mindre end perfekt!

Jeg har ikke fået sommercykeltøj med hjem fra Lübeck. Og eftersom vejret uden tvivl var for varmt til at have overtræksbukser på, så måtte jeg jo afsted i bare ben 😉

Jeg var faktisk lidt usikker på om det alligevel var en smule for koldt, men det kan man rolig sige at det ikke var! Jeg havde på trods af mine bare ben, fået for meget tøj på!

Jeg fik en virkelig dejlig tur på 70 km, rundt om Mossø og over Yding Skovhøj.

Nu krydser jeg bare fingrer for at der ikke bliver for langt mellem sådan nogle dage i dette forår 🙂

Andre indlæg over samme tema:

Cykeltræning Hverdagen Træning

cykling energi Skanderborg solskin træning

Published 28. marts 2018

Hvordan startede cyklingen for mig?

Jeg har skrevet lidt om hvordan cyklingen startede for mig. Jeg håber I vil læse med 🙂

Dem der kender mig godt og har kendt mig længe, ved at jeg aldrig har dyrket sport før..

Min far har cyklet siden 1999 og min mor siden 2000 og jeg sagde altid til mig selv, og andre når de spurgte, at det var ikke noget jeg skulle nyde noget af.

Cykling havde en relativ stor plads i vores hjem da mine forældre ud over at cykle også var (og er) meget aktive indenfor det frivillige arbejde som er en stor del af en motionscykelklub, og jeg er vokset op med at hjælpe til ved diverse cykelløb.

En dag i 2011 fik jeg så alligevel den idé at jeg skulle prøve det der med at cykle alligevel..

Min mor havde sin gamle gule Bianchi stående som jeg kunne prøve, og jeg begyndte at cykle nogle ture sammen med hende, og senere sammen med Baghjulet (Cykelklubben hjemme i Middelfart).

Her kan I se et par billeder fra min aller første cykeltur

Nå nu jeg har stået i cykelbutik, og solgt cykler, så gør det en smule ondt på mig at se hvor dårligt den cykel passede mig 😉

Her kan I læse om min første cykeltur, som min mor skrev lidt om på sin blog

Der gik egentlig ikke så lang tid før min mor fik mig lokket med på en cykelrejse til Mallorca for at cykle i bjerge.

Så sådan en tur fik jeg booket mig, sammen med mine forældre og resten af Baghjulet, i slut april 2012.

Min far “forlangte” at jeg havde cyklet 500 km inden vi rejste til Mallorca i slut april 😉

Jeg aftalte med min far, at når jeg alligevel skulle leje en cykel på Mallorca, så skulle det være “toppen af poppen”.

Det skulle være en carbon cykel, og så skulle den selvfølgelig passe til mig!

Det gjorde min mors nemlig ikke. Den var nok nærmere to numre for lille til mig..

Jeg blev hurtigt bidt af at cykle i godt vejr, i bjerge og i godt selvskab.

Inden vi tog hjem havde min mor tilbudt mig at jeg kunne låne penge til at købe mig min egen cykel.

Det takkede jeg selvfølgelig ja til!

Og jeg har cyklen endnu, den dag i dag!

Dog med adskillige forbedringer, og en her masse cykeloplevelser rigere 🙂

GemGem

GemGem

GemGem

Andre indlæg over samme tema:

Cykeltræning Hverdagen

Baghjulet cykling mallorca racer træning